Fra 15 til 27 år
27-åriges læsefærdigheder, uddannelsesniveau og arbejdsrelation er påvirket af den 27-årige forældres uddannelsesniveau. Derudover viser denne undersøgelse, at langvarig overførselsindkomst forringer de 27-åriges læsefærdigheder, hvilket kan medføre, at det bliver endnu vanskeligere at komme ind på arbejdsmarkedet igen.
Indhold
PISA-undersøgelserne (The Programme for International Student Assessment) kortlægger 15-åriges kompetencer i bl.a. læsning. I denne rapport videreformidles resultaterne af en undersøgelse, hvor man har sammenlignet PISA-resultaterne fra 2000 af unge på 15 år og deres resultater i PIAAC (The Programme for the International Assessment of Adult Competencies) 2011/12, som bl.a. kortlægger læsefærdigheder hos den voksne befolkning i alderen 16-65 år. På denne måde er det muligt at undersøge, hvorvidt der er en sammenhæng mellem unges læsekompetencer som 15-årig og deres læsekompetencer som voksne. Undersøgelsen bygger på en stikprøve på 1.881 personer, som fordeler sig således:
- 33,1 % var i gang med en uddannelse
- 79,4 % havde arbejde
- 57,4 % havde arbejde – uden at være i gang med en uddannelse
- 22,0 % havde arbejde – og var samtidig i gang med en uddannelse
- 9,5 % var hverken under uddannelse eller i arbejde.
Flertallet af de unge (70,9 %) har på et eller andet tidspunkt frem til 27-årsalderen modtaget én eller flere af følgende former for overførselsindkomst mv.: arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, aktivering, ledighedsydelse, sygedagpenge, fleksjob, skånejob eller førtidspension. 29,1 % har modtaget én af disse ydelser i sammenlagt 1-13 uger og 25,9 % i 14-52 uger. Over en femtedel har sammenlagt været på overførselsindkomst mv. i over 52 uger fra deres 18. år til deres 27. år. I gennemsnit har hele gruppen af PISA-PIAAC-respondenter været på overførselsindkomst i 41 uger.
Konklusion
- De første år efter grundskolen sker der en markant stigning i mange unges læsefærdigheder svarende til mindst ét uddannelsesår. Dog sker der ikke en positiv udvikling for alle unge.
- Unge, som gennemfører en ungdomsuddannelse, oplever en stigning i deres læsekompetencer, hvorimod unge, som ikke går videre i uddannelsessystemet, oplever en forringelse af deres læsefærdigheder.
- Langvarig modtagelse af overførselsindkomst har en klar negativ effekt på de unges læsefærdigheder.
- Selvom der sker en positiv eller negativ udvikling af de unges læsefærdigheder efter grundskolen, er der stadig en sammenhæng mellem de unges læsefærdigheder som 15-årige og deres nuværende læsefærdigheder som 27-årige.
- De unges sociale baggrund har både betydning for de unges læsefærdigheder, uddannelsesniveau og arbejde som 27-årige og for deres læsefærdigheder som 15-årige: Jo højere uddannelse forældrene har, des bedre er de unges læsefærdigheder.
- Der er altså stadig plads til forbedringer i folkeskolen, så de unges læsefærdigheder ikke bliver ved med af afhænge af den unges forældres uddannelsesbaggrund. Dog skal det påpeges, at 45 % af de unge, som havde de ringeste læsefærdigheder som 15-årige, har i 2011/12 gennemført en uddannelse for det meste en form af en erhvervsuddannelse.
- Personer med gode læsefærdigheder ser ud til at etablere sig på arbejdsmarkedet og med ægtefælle/partner og børn i en senere alder end personer med mindre gode færdigheder.
Metode
Undersøgelsen bygger på 1.881 unges svar på 27 år i 2011/12, som deltog i PISA-undersøgelsen i 2000. Det er altså en forløbsundersøgelse, hvor de samme personer testes og interviewes to gange med cirka 12 års mellemrum.