Fra bolig til hjem
Fagprofessionelle kan hjælpe mennesker, der kommer fra hjemløshed, til at finde sig til rette og føle sig hjemme i egen bolig, men det kræver fleksibilitet og individuelt tilpassede indsatser. Det viser en ny rapport med teori og eksempler fra praksis om, hvordan borgere kan støttes i overgangen fra hjemløshed til eget hjem.
Indhold
For mennesker, der har levet i hjemløshed, kan det være svært at finde sig til rette og føle sig hjemme, når man kommer i egen bolig. For at mindske risikoen for tilbagefald er det afgørende, at de tilbydes opsøgende og vedholdende støtte, så de kan styrke deres evner til at bo i egen bolig og skabe en følelse at et hjem
Denne rapport fokuserer på, hvordan fagprofessionelle kan understøtte hjemskabelsen. Det handler om, hvordan overgangen til egen bolig understøttes, hvordan hjemmet indrettes, bruges og opleves af det enkelte menneske, så borgeren har lyst til at være der, og om borgerens mulighed for at indgå i sociale fællesskaber.
Konklusion
Undersøgelsens har flere hovedresultater. Her kommer en opsummering af resultaterne. De kan findes på side 3-7 i rapporten.
Før borgerne kommer i egen bolig:
- Hjem er mange ting: et fysisk sted, et rum for følelser og noget, der gøres
- Det er forskelligt, hvad hjemmet tilbyder det enkelte menneske
- Fagpersoner anlægger et fleksibelt, ikke-normativt syn på det gode hjem
- Det er vigtigt at komme hurtigt videre fra boform med en god overgang, som er et kerneprincip i Housing First-tilgangen
En individuel, intensiv og fleksibel støtte i egen bolig
- Bredde i kommunens boligtilbud og støttetilbud er nødvendigt for at skabe den gode overgang
- En fleksibel, opsøgende og vedholdende støtte til hjemskabelsen minimerer risikoen for tilbagefald
- Forskellen mellem kommuner i, hvor specialiseret støtte der tilbydes
- For mange borgere et økonomisk hjælp afgørende for, at hjemskabelsen lykkes
- Praktisk hjælp og socialt samvær omkring indflytning og indretning har stor betydning for hjemskabelsen
- Bostøtten kan hjælpe borgeren med at opøve bo-evne og finde sig til rette i boligen
Fællesskab i, fra og omkring hjemmet
- Fællesskabende aktiviteter giver borgerne mulighed for at udvikle et positivt forhold til sig selv og andre
- En mangfoldig målgruppe stiller krav om variation i de fællesskaber, der tilbydes
- Tilgængelighed er vigtigt for borgernes muligheder for at deltage i fællesskaber
Metode
Rapporten bygger dens resultater på baggrund af eksisterende forskningslitteratur på området samt 22 interviews i alt med forskere, medarbejdere (som fx bostøttemedarbejdere eller hjemløshedsteams i kommunale og private boformer) samt medarbejdere og frivillige i civilsamfundsorganisationer og ikke mindst borgere, der tidligere har levet i hjemløshed, men er flyttet i egen bolig inden for det seneste år.