Fremmedkrigere i et juridisk perspektiv

Kan rekrutteringen af danskere til Islamisk Stat stoppes med respekt for menneskerettigheder og andre internationale forpligtelser? Spørger forfatteren til denne ph.d.-afhandling.

Indhold

Den foreliggende afhandling adresserer den aktuelle retstilstand og de nationale udfordringer i relation til såkaldte ‘fremmedkrigere’. Med fremmedkrigere forstås der ikke-statslige personer, som involverer sig i væbnet konflikt uden for deres eget land, forklares det indledningsvis. 

Afhandlingen undersøger, hvilken lovgivning der, med respekt for Danmarks internationale forpligtelser, kan begrænse danske statsborgeres deltagelse i konflikten i Syrien og Irak. Forfatteren understreger i denne sammenhæng, at det underliggende spørgsmål er, hvordan lovgivningsmagten i Danmark skal nedbringe terrortruslen skabt af fremmedkrigere som udrejser til Syrien og Irak.

Afhandlingen går ikke ind i, hvordan radikalisering og ekstremisme kan forebygges, men beskæftiger sig derimod udelukkende med, hvilke juridiske/lovgivningsmæssige foranstaltninger der kan medvirke til at begrænse fænomenet.

Rapportens opbygning:

Afhandlingen starter med en introduktion, så følger tre hovedafsnit og derefter afsluttes der med en opsamlende konklusion samt en perspektivering. 

I det første hovedafsnit ”pas-inddragelse og meddelelse om udrejseforbud” behandles lovforslag L99 og dets overensstemmelse med EMRK (Den Europæiske Menneskerettighedskonvention). Det andet hovedafsnit ”Strafferetlig kriminalisering” indeholder en retsdogmatisk analyse af fremmedkrigeres internationale og nationale retsstilling, hvormed den aktuelle retsstilling forsøges klarlagt. Dette leder over til det tredje hovedafsnit ”Ny-kriminalisering af deltagelse i væbnet konflikt”, hvor der ses på muligheden for strafferetlig ny-kriminalisering.

Konklusion

I afhandlingens opsamlende konklusion peger forfatteren blandt andet på, at en strafferetlig kriminalisering af fremmedkrigeres deltagelse i væbnet konflikt kan bidrage til at skabe en klarere og bedre retsopfattelse for borgere, hvor det synes muligt at forudsige de retslige konsekvenser af ikke-statslig deltagelse i fremmed konflikt.

Forfatteren forklarer yderligere, at der med indførelsen af den rette bestemmelse synes at være grundlag for at sige, at det ikke blot vil klargøre retstilstanden, men dertil også vil skabe et stærkere fundament for de af regeringen foreslåede præventive foranstaltninger såsom pas-inddragelse og meddelelse om udrejseforbud.

De præventive indgreb vil, i sammenspil med et specificeret straffeforbud mod deltagelse i væbnet konflikt, stå bedre i mål med det tilsigtede ønske om at begrænse udrejsen af fremmedkrigere, understreges det.

Metode

Forfatteren forklarer i hans metodeafsnit, at de grundlæggende retskilder, som lægges til grund for analysen af Lovforslag L99, er selve lovforslaget som fremsat og forarbejderne dertil samt EMRK og relevant EMD domspraksis.

Til afhandlingens anden del udgør de primære retskilder den danske straffelov, den militære straffelov, FN’s Sikkerhedsrådsresolutioner, Geneve-konventionerne, EMRK, EMD domspraksis samt det norske lovforslag om forbud mod deltagelse i væbnet konflikt og høringsnotat og -svar. Relevant juridisk samtidslitteratur om fremmedkrigere, terrorisme og menneskerettigheder inddrages også løbende som retskilder.