Indhold

Formålet med denne rapport har først og fremmest været at udforske, hvordan kvinder med et problematisk eller afhængighedsbaseret rusmiddelbrug reagerer, forholder sig og håndterer situationen i forbindelse med graviditet, samt i hvilket omfang de iværksatte tilbud opfattes som relevante og meningsfulde. Rapporten fokuserer dog ikke kun på de tilbud, der er forankret i systemet, men kigger også på de gravide kvinders hverdagsverdener og -relationer og deres fortællinger og oplevelser af det, de selv har anset for at være afgørende, relevant og vanskeligt som gravide og som mødre, samt hvordan de har tænkt og handlet i den aktuelle situation - både under graviditeten, efter fødslen og på tidspunktet for interviewet. Undersøgelsen tager altså udgangspunkt i kvindernes erfaringer med, overvejelser over og perspektiver på, hvad et misbrug af rusmidler i forbindelse med graviditet indebærer.

Samtlige kvinder, som deltog i undersøgelsen, går under betegnelsen "socialt  sårbare" eller "socialt udsatte gravide". Ud over misbrugsproblematikker af varierende art, grad og i forskellige kombinationer, repræsenterer undersøgelsesdeltagerne følgende sårbarhedsproblematikker: meget unge gravide/unge mødre; tilstedeværelsen af psykiske problemer, depressioner, angstproblematikker og psykoser mm.; en opvækst præget af forældres misbrug, psykiske lidelser og/eller fravær af stabile voksenrelationer, kort skolegang og lav tilknytning til arbejdsmarkedet samt erfaringer med fysiske, psykiske og/eller seksuelle overgreb i barndommen eller senere i livet, herunder også vold i parforholdet.

Konklusion

Undersøgelsen viser, at kun fire af de 26 graviditeter betegnes som planlagte. De uplanlagte graviditeter er for størstedelen af kvinderne resultat af manglende brug af prævention, men er også kendetegnet ved, at kvinderne selv af forskellige grunde ikke troede, at de kunne blive gravide – eller at deres partnere havde troet/påstået, at de ikke kunne få børn. Mange valgte at få barnet, til trods for at de ikke var i et stabilt parforhold – eller de valgte forholdsvis tidligt at gennemføre graviditeten uden den biologiske fars viden, accept, forventninger til eller ønsker om hans støtte og deltagelse i barnets fremtidige liv. Kun en enkelt blandt de interviewede kvinder søgte abort, men fik afslag. Enkelte andre opdagede graviditeten meget sent. For de øvrige kvinders vedkommende gjaldt, at de på trods af deres ofte særdeles vanskelige sociale situation ikke vurderede spørgsmålet om abort som aktuelt eller relevant. 

20 af de 26 biologiske fædre til kvindernes yngste børn havde et tidligere eller aktuelt misbrug af alkohol og/eller stoffer. Kvindernes motiv for at gennemføre både planlagte og de uplanlagte graviditeter synes i høj grad at have været ønsket om at få barn/blive mor/skabe familie. Graviditeten og det kommende barn er i vidt omfang blevet betragtet som en ny start, en vej ud af misbruget, et andet liv, også selv om det ville blive i rollen som enlig mor. 

Undersøgelsen viser, at et nyfødt barn langt hen ad vejen kan anses som en positiv motivationsfaktor for livsændringer af forskellig art, herunder at kvinder på eget initiativ har søgt hjælp og taget imod den rådgivning, støtte og behandling, som de er blevet tilbudt for at blive og forblive afholdende fra alkohol og/eller stoffer. Alle kvinderne i undersøgelsesgruppen har været sig bevidst, at misbrug og graviditet betragtes som uforenelige størrelser. Langt de fleste gennemførte under graviditeten en række omlægninger af deres livsstil, herunder i brugen af rusmidler med henblik på at forebygge og reducere risikoen for skader på deres ufødte børn. Undersøgelsen viser dog også, at jo større belastning af kvindernes psykiske tilstand under graviditeten, des større risiko synes der at være for, at brugen af rusmidler fortsætter eller øges.

De 26 kvinder har modtaget og haft erfaring med forskellige typer af offentlige ydelser. Kvinderne har overordnet set indgået i fire typer forløb:

• Kvinden modtager under graviditeten og efter fødslen et ambulant tilbud med fokus på barnet samt kontrol af hendes misbrugsstatus.
• Kvinden modtager i graviditeten et ambulant tilbud med fokus på kontrol af misbrugsstatus, og hun indskrives efter fødslen på en 'mor-barn' institution i en kortere eller længere periode.
• Kvinden modtager under graviditeten og efter fødslen et ambulant tilbud med fokus på at støtte hende som kommende mor samt løbende afklare hendes behandlingsmæssige behov og ressourcer.
• Kvinden indskrives under graviditeten eller umiddelbart efter fødslen i stoffri døgnbehandling sammen med barnet og i nogle tilfælde med barnets far.

På baggrund af kvindernes beskrivelser af deres forløb fremgår det, at de behandlingsmæssige behov for de flestes vedkommende ændrer sig væsentligt undervejs i forløbet – gennem graviditeten og efter fødslen. Dette stiller særlige krav om fleksibilitet og tværfagligt samarbejde omkring de ydelser, kvinderne tilbydes. Afslutningsvist fremhæver undersøgelsen en række faktorer, som for kvinderne har udgjort barrierer i forhold til at opsøge, indgå i og profitere af behandlingsmæssige/sundhedsfaglige tilbud. En væsentlig barriere i forhold til at søge behandling skyldes frygten for, at barn/børn vil blive fjernet. Men også aktuelle eller tidligere oplevelser af, at sundhedspersonale/behandlere tager beslutninger uden at inddrage eller i tilstrækkelig grad informere moderen, samt oplevelsen af, at indsatsen og interessen alene eller overvejende er rettet mod det ufødte barn kan udgøre barrierer.

Metode

Undersøgelsen er baseret på data fra interview med 26 kvinder, der har haft et misbrug af rusmidler forud for og/eller under deres seneste graviditet, og som i den forbindelse har været i en eller anden form for behandlings- og/eller særtilbud.