Hjemløse borgeres sygdom og brug af sundhedsydelser

I rapporten præsenteres resultaterne af en undersøgelse omkring sygdom og brug af sundhedsydelser blandt hjemløse borgere, som har haft ophold på ét af landets botilbud for hjemløse i perioden 1999-2009.

Indhold

Rapporten giver et nyt perspektiv på både de hjemløse borgeres sygelighed, brug af sundhedsydelser samt spørgsmålet om barrierer i mødet med sundhedsvæsenet. Selv når der kontrolleres for andre udsathedsfaktorer som misbrug, psykisk sygdom og socioøkonomiske karakteristika, rammes hjemløse stadig i højere grad af sygdom end den øvrige befolkning og har et merforbrug af almen læge, vagtlæge, indlæggelser og skadestuekontakter. Samtidig viser undersøgelsen, at der er visse barrierer forbundet med sundhedsydelser for de borgere, som er hjemløse. Barrierer kan skyldes misbrug, psykisk sygdom, mistillid til systemet og lignende, men undersøgelsen viser, at der også findes administrative og organisatoriske barrierer. Tallene tyder generelt på, at brugen af alment praktiserende læger og skadestuer er forbundet med færrest barrierer for de hjemløse, mens der er flere barrierer forbundet med brug af tand- og speciallæger. Undersøgelsen er afgrænset til det somatiske sundhedssystem og omfatter således ikke det psykiatriske sundhedssystem.

Konklusion

Sygdomsmønster

Der er en markant overhyppighed af en række sygdomme i gruppen af borgere, som har været hjemløse, sammenlignet med den øvrige befolkning.
Den største overhyppighed er i forbindelse med en række infektionssygdomme som hepatitis (herunder hepatitis C), tuberkulose, HIV og forgiftninger. Også sygdomme som lungebetændelse, KOL og hudinfektioner har en høj overhyppighed for borgere, som har været hjemløse, sammenlignet med den øvrige befolkning.
Kvinder, som har været hjemløse, har for en del sygdomme (særligt HIV og hepatitis) en højere overhyppighed end hjemløse mænd.

Regressionsanalyser viser, at der, selv når der kontrolleres for alder, køn, misbrug, psykisk sygdom og andre socioøkonomiske faktorer, stadig en forøget risiko for at have en række sygdomme for gruppen af borgere, som har været hjemløse. Overhyppigheden af sygdomme blandt de hjemløse sammenholdt med den øvrige befolkning er højest i de yngre aldersgrupper, for både mænd og kvinders vedkommende. Det hænger blandt andet sammen med, at risikoen for en række sygdomme generelt stiger med alderen, og at en del af overhyppigheden således udlignes mellem hjemløsegruppen og den øvrige befolkning i de ældre aldersgrupper.

Brug af sundhedsydelser

Der er et markant merforbrug af sundhedsydelser i gruppen af borgere, som har været hjemløse.
Både blandt mænd og kvinder, som har været hjemløse, er antallet af hospitalsindlæggelser ca. fem gange højere end i den øvrige befolkning.
Antallet af skadestuekontakter for mændene er fem gange højere og for kvinderne syv gange højere end i den øvrige befolkning.
Antallet af kontakter til almen læge er ca. 2,5 gange højere for både mænd og kvinder, som har været hjemløse, mens antallet af kontakter til vagtlæge er ca. fire gange højere for mænd og fem gange højere for kvinder.
Derimod kan der ikke påvises et merforbrug for de borgere, som har været hjemløse, sammenlignet med den øvrige befolkning i forhold til brugen af speciallæger. Sammenholdt med overhyppigheden af en række sygdomme kan det lavere forbrug af speciallægeydelser tyde på, at der er barrierer forbundet med adgangen til disse ydelser for de hjemløse borgere snarere end, at det lavere brug skyldes et lavere behov for ydelserne.
Ligeledes kan der ikke påvises et merforbrug for ambulante kontakter blandt de hjemløse borgere. Niveauet for forbruget af denne sundhedsydelse ligger på samme niveau for hjemløse som den øvrige befolkning, når der kontrolleres for andre faktorer som blandt andet misbrug og psykisk sygdom. Dette kan hænge sammen med vanskeligheder for de hjemløse borgere ved at følge ambulante behandlingsforløb.
Antallet af kontakter til tandlæge er kun en tredjedel for mænd og ca. halvdelen for kvinder, som har været hjemløse, sammenlignet med den øvrige befolkning.

Selv når der kontrolleres for faktorer som misbrug og psykisk sygdom, har gruppen af borgere, som har været hjemløse, et merforbrug i forhold til den øvrige befolkning, hvad angår de fleste sundhedsydelser. Således har både hjemløse mænd og hjemløse kvinder et merforbrug af almen læge og vagtlæge på mellem 22-30 % for begge ydelsestyper.

Metode

Rapporten bygger på registerdata. Der er anvendt en registerdatabase baseret på data fra Danmarks Statistik for hele den voksne danske befolkning i 1999. Grundpopulationen er således 4.237.451 personer på 18 år og derover i 1999. Denne registerdatabase er samkørt med en database over brugere af § 110-boformer (herberger og forsorgshjem) for perioden 1999-2009, svarende til 26.080 personer. Derudover er der anvendt data fra Landspatientregistret, Sygesikringsregistret, Registret over stofmisbrugere i behandling og Det Psykiatriske Centrale Forskningsregister.