Hjemløse og hjemlighed
Hvad er et hjem for én, der tidligere har været hjemløs?
Indhold
Afhandlingen tager udgangspunkt i den antagelse, at boligen ikke blot er en
neutral skal om det personlige og sociale, men en ramme, hvis udformning, udseende og sociale, organisatoriske og geografiske kontekst har indflydelse på beboerens tilværelse. Afhandlingen undersøger i den forbindelse, hvad et hjem er for mennesker, der tidligere har været hjemløse.
Projektet har et tværfagligt fokus, idet det sigter imod at skabe forståelse mellem et arkitektonisk og et socialantropologisk perspektiv både i den teoretiske og
den metodiske tilgang.
Konklusion
De empiriske undersøgelser viser, at mental parathed til at gennemgå den omstilling, der ligger i at flytte i en bolig, er en vigtig forudsætning for en god boligrelation. At gøre en bolig til et hjem handler både om at indrette sig og klare hverdagens praktiske gøremål og økonomiske forpligtelser, og om at skabe indhold i hverdagen og fx dyrke sociale relationer. Det kræver nogle mentale, fysiske og økonomiske ressourcer, som den hjemløse ikke nødvendigvis er i besiddelse af. Undersøgelserne viser desuden at en anden vigtig forudsætning for en god boligrelation er, at det er et sted, man har lyst til at bo - og i en sammenhæng, hvor man har tiltro til, at boliglivet vil lykkes. Det er endnu vigtigere i denne sammenhæng, fordi de, der bliver hjemløse, ofte har forliste boligrelationer bag sig.
Metode
Det empiriske materiale baserer sig på kvalitative interview og observationer fra
casebebyggelserne:
• Natcaféen ’Café Klare’ på Vesterbro – for kvinder
• Herberget ’Kollegiet’ Gl. Køge Landevej i Valby – for mænd
• ’De skæve huse’ i Svenstrup udenfor Aalborg – permanente boliger med støtte
• Lejligheder i alment boligbyggeri i Sydhavn
Projektet har et tværfagligt fokus, idet det sigter imod at skabe forståelse mellem
et arkitektonisk og et socialantropologisk perspektiv både i den teoretiske og
den metodiske tilgang.