Hvordan har du det? - Sundhedsprofil for region og kommuner
Denne sundhedsprofil bygger på undersøgelsen "Hvordan har du det?" og beskriver bl.a. befolkningen i Region Midtjyllands selvvurderede helbred, forekomsten af kronisk sygdom og sundhedsvaner i forhold til rygning, kostmønstre og motion.
Indhold
I sundhedsprofilen beskrives befolkningens helbred ud fra tre forskellige perspektiver: Selvvurderet helbred, kronisk sygdom og multisygdom. I beskrivelsen af befolkningens helbred, ses der bl.a. på hvor mange der har godt/dårligt selvvurderet helbred, hvor mange der lider af kronisk sygdom eller multisygdom og hvordan antallet fordeler sig i regionen og i den enklete kommune, samt hvordan resultaterne er fordelt i forhold til til alder, køn og uddannelsesniveau.
Sundhedsprofilen ser desuden nærmere på befolkningen i Region Midtjyllands sundhedsvaner i forhold til rygning, alkohol, overvægt, fysisk aktivitet og kostmønstre. Her beskrives bl.a.:
- Hvor mange der ryger dagligt fordelt på alder, køn og socialeforhold.
- Hvor mange der har et risikabelt alkoholforbrug fordelt på alder, køn og sociale forhold.
- Overvægt i forhold til køn, alder og sociale forhold.
- Fysisk aktivitet i forhold til køn, alder og sociale forhold.
- Befolkningens kostmønstre i forhold til køn, alder og sociale forhold.
Sundhedsprofilen indeholder en lang række tabeller og figurer der illustrerer undersøgelsens resultater.
Konklusion
- 88% af befolkningen vurderer, at de har et godt helbred.
- 12% af befolkningen vurderer, at de har et dårligt helbred.
- Der er flere kvinder end mænd, der har et dårligt selvvurderet helbred.
- I det samlede sygdomsbillede er det de ikke livstruende kroniske sygdomme der er dominerende.
- Allergi er den næst hyppigste sygdom ud af 17 udvalgte kroniske sygdomme som er med i undersøgelsen.
- 10% af befolkningen lider af forbigående psykiske lidelser som f.eks. angst og depression.
- 2,3% af befolkningen lider af vedvarende psykisk sygdom.
- 14% af befolkningen lider af migræne eller hyppig hovedpine.
- Blandt potientielt livstruende sygdomme er forhøjet blodtryk den hyppigste.
- De fem mindst sygdomsbelastede kommuner er; Viborg, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Hedensted og Århus.
- De fem mest sygdomsbelastede kommuner er; Lemvig, Samsø og øvrige øer, Norddjurs, Randers og Struer.
- Forekomsten af kronisk sygdom stiger med alderen.
- De potientielt livstruende sygdomme ses oftere hos mænd end kvinder.
- Ved 14 ud af 17 kroniske sygdomme er forekomsten højere hos personer med lavt uddannelsesniveau end den øvrige befolkning.
- 25% af befolkningen ryger dagligt. 24% ryger ikke, men har tidligere røget dagligt.
- Der er færre kvinder end mænd der ryger dagligt.
- Rygning er mere udbredt blandt folk med et lavt uddannelsesnievau end hos den øvrige befolkning.
- 11% af befolkningen drikker fem eller flere genstande ved samme lejlighed mindst én gang om ugen.
- 80% har ikke noget risikabelt alkoholforbrug. 15% viser tegn på alkoholafhængighed.
- Halvdelen af befolkningen er overvægtige.
- Der er 100.000 personer der er svært overvægtige og 270.000 moderat overvægtige.
- Der er flere svært overvægtige blandt de ældre i alderen 55-74 år end blandt de yngre i alderen 25-34år.
- 35% af befolkningen er moderat fysisk aktive, mens 22% af befolkningen er fysisk inaktive.
- 47% dyrker idræt eller anden regelmæssig motion i fritiden.
- 21% af befolkningen har et sundt kostmønster, 65% af befolkningen har et middelsundt kostmønster, mens 14% har et usundt kostmønster i forhold til indtag af frugt, grønt, fisk og fedt.
Metode
Undersøgelsens data er indsamlet ved hjælp af et selvudfyldt spørgeskema med omkring 400 spørgsmål. Undersøgelsens stikprøve omfatter 31.500 danske statsborgere bosat i Midtjylland i alderen 25-79 år med mindst én forældre født i Danmark. I alt har 21.708 udfyldt spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 69%. Der er udtrukket 1500 fra hver af de 19 kommuner, dog er der udtrukket 4500 fra Århus.