Indsatser i de frivillige centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

En stor del af den rådgivning og støtte, der ydes til personer med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen, leveres af en række centre, der er drevet af frivillige foreninger, organisationer eller selvejende institutioner - også betegnet frivilligcentre.

Indhold

Denne rapport er en del af et større satspuljeinitiativ, som har til formål er at sikre kvaliteten af den frivillige indsats i de centre, der arbejder med voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen. I rapporten kortlægges de frivillige centres organisering og deres indsatser. Derudover undersøges vidensgrundlaget bag og brugernes oplevelse af tre udvalgte indsatser: selvhjælpsgruppe, café og bisidderstøtte.

Selvhjælpsgrupperne er undersøgt i det daværende Støttecenter mod Incest, som havde til formål at lære brugerne at indgå i sociale relationer og at opbygge et større selvværd ved spejling i de andre i gruppen. Caféen er undersøgt i det daværende Christine Centeret, som havde til formål at tilbyde brugerne et frirum, hvor de kunne have samvær med og få rådgivning af andre, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen. Slutteligt er bisidderstøtten undersøgt i tre centre. Henholdsvis det daværende CSM Fyn, som havde til formål at støtte borgerne i deres kontakt med myndighedspersoner, i KRIS som har til formål, at bisidderen skal være en støtte for terapeuten og klienten samt i FrejaCentret, som har til formål at hjælpe brugerne i deres kontakt med myndighedspersoner og at hjælpe brugerne med andre sociale problemstillinger.

Konklusion

Undersøgelsen viser, at:

• Brugerne har en god virkning af indsatsen i Støttecenter mod Incest, der ligeledes understøttes af resultaterne fra andre undersøgelser.

• Brugerne oplever caféen i Christine Centeret som et frirum og beskriver, hvordan der opstår et særligt fællesskab, da alle har været udsat for samme problematik.

• Brugerne er meget tilfredse med indsatsen i CSM FYN og oplever, at der kommer fremgang i deres sager efter, at bisidderen er blevet involveret.

• Brugerne er tilfredse med indsatsen i KRIS, men det vurderes også, at der er store forskelle i indsatsen afhængigt af den enkelte bisidder. Man kunne derfor med fordel præcisere bisidderens primære funktion.

• Brugerne er meget tilfredse med indsatsen på FrejaCentret og oplever en personlig og engageret sagsbehandling. Det vurderes dog, at organiseringen er skrøbelig, da den er afhængig af en enkeltperson.

Alt i alt viser undersøgelsen, at der er store forskelle imellem de undersøgte indsatser i deres grad af systematik og i det bagvedliggende vidensgrundlag. Det står klart, at brugerne oplever indsatserne som virkningsfulde. Man kan udlede, at indsatserne har en god virkning i sammenhæng med et behandlingsforløb. Eksempelvis kan caféen fungere som et rum, hvor tabuet om overgrebet brydes for første gang, hvilket hjælper brugerne til at blive klar til at gå i behandling. 

Målgruppen har ofte socialfaglige problematikker, og det er derfor vigtigt, at der ydes bisidderstøtte sideløbende med behandlingen. Efter et afsluttet behandlingsforløb kan selvhjælpsgrupperne bidrage til, at brugerne bliver bedre i stand til at sætte sunde grænser og indgå i sociale relationer. Det er således væsentlige indsatser, der i sammenhæng med behandling sikrer en helhedsorienteret tilgang.

Metode

Undersøgelsen er baseret på et casestudie.