Indsats mod rekruttering til bander - Eksempler på kommunale initiativer og anbefalinger til helhedsorienteret forebyggelse
Nogle områder har i de seneste år været været særligt ramte af øget bandekriminalitet, hvilket blandt andet skaber en stor utryghed blandt beboerne i disse. Regeringens Bandepakke fra 2009 har medført en øget opprioritering af kommunernes og myndighedernes indsatser mod banderelateret kriminalitet.
Indhold
Denne rapport beskriver de mest centrale resultater fra Det Kriminalpræventive Råds (DKR) undersøgelse af kommunernes indsatser mod rekruttering til bander.
Du kan i rapporten læse om, hvilke indsatser kommunerne udfører for at forebygge kriminalitet, og om hvilke samarbejder kommunerne indgår i med henblik på denne forebyggelse. Yderligere beskrives de analysemetoder, som kommunerne tager afsæt i, når de arbejder med at forebygge banderelateret kriminalitet.
I rapporten beskrives de kommunale indsatser, som interviewpersoner fra kommunerne fortæller om. I rapporten opdeles de kommunale initiativer i tre kategorier, henholdsvis; kriminalpræventative analyser, kriminalpræventivt samarbejde og kriminalpræventive indsatser. Hver af disse kategorier kan du læse nærmere om i rapporten.
DKR ønsker med dette at give et indblik i og synliggøre de forskelligeartede indsatser, som kan inddrages i forebyggende strategier. Der inddrages under gennemgangen af hver af de tre kategorier eksempler på kommunernes initiativer for at demonstrere diversiteten i disse og for at give inspiration.
Konklusion
DKR præsenterer afslutningsvis fire konkrete anbefalinger til, hvordan det forebyggende arbejde mod rekrutteringer til kriminelle bander kan varetages:
- Den første anbefaling er, at lokalrådet afgør, hvad banderådets rolle skal være. Derudover skal det beskrives klart, hvad der udgør banderådets centrale opgave i kommunen. DKR foreslår, på baggrund af deres undersøgelse, at det er banderådets opgave at udarbejde et forslag til en samlet strategi.
- Dernæst understreger DKR vigtigheden i, at man skaber en fælles forståelse af, hvad en "bande" er. Denne fælles forståelse er, ifølge DKR, afgørende for samarbejdet på tværs af sektorer og forskellige fagligheder. DKR mener, at det er lokaludvalget som bør have det afgørende ansvar for at skabe en sådan fælles forståelse, men at det er relevant at inddrage både politiet, kommunalt ansatte, repræsentanter fra beboerforeninger samt personer med særligt kendskab til lokale forhold omkring bandekriminalitet i arbejdet med at definere den fælles forståelse.
- Den tredje anbefaling indeholder DKR's egen model over indholdet i en helhedsorienteret kriminalitetsforebyggelse og forslag til, hvordan denne model kan bruges i banderådets tilrettelæggelse af en samlet indsats med forebyggelsen.
- Den sidste anbefaling er at skabe og anvende et lokalt vidensgrundlag. Et sådan vidensgrundlag tager afsæt i analyser og kortlægninger af ressourcer og problemer. Dette kan anvendes som afsæt for at gøre indsatsen mere målrettet og prioriteret. Dertil skaber et lokalt vidensgrundlag ifølge DKR et godt afsæt for det konkrete forebyggelsesarbejde.
Metode
I undersøgelsen valgte DKR at interviewe en eller flere nøglepersoner fra de kommuner, som rådet betragtede som relevante. De interviewede nøglepersoner er de kommunalt ansatte som kommunale lokalrådsmedlemmer efter rådets anmodning vurderede havde mest indflydelse og indsigt i den givne kommunes indsatser mod rekrutteringer til kriminelle bander.
Nøglepersonerne var både medlemmer af lokalrådet og andre kommunalt ansatte personer. DKR interviewede i alt 37 nøglepersoner. De udførte interviews foregik primært over telefon, og intervieweren fulgte en udarbejdet spørgeguide.