Inkluderende mentorering

Mentorordninger til socialt udsatte borgere er et voksende fænomen. I denne ph.d.-afhandling undersøges det, hvad der sker med de personer, som enten har eller har haft en mentor.

Indhold

Afhandlingen tager udgangspunkt i mentorordninger i beskæftigelsesindsatsen. Intentionen med disse er at fastholde, forebygge og integrere udsatte borgere på arbejdsmarkedet. Forfatteren benævner de udsatte borgere, som bliver tilknyttet en mentor for ’hovedpersoner’. Dette er fx personer med sindslidelser, forskellige former for misbrug, etnisk og kulturel anderledeshed, kriminel baggrund m.m. Afhandlingen tager udgangspunkt i nedenstående tre forskningsspørgsmål:

• Hvad hovedpersonen får ud af at få en mentor?
• Hvad det er for en slags processer mentor og hovedperson indgår i?
• Hvordan vi kan forstå de forskellige strategiske og politiske interesser, der ligger bag udbuddet af inkluderende mentorordninger?

Konklusion

Med udgangspunkt i 16 praksisfortællinger konkluderes det, at inkluderende mentorrelationer producerer positiv psykosocial kapital - eftersom hovedpersonen får handleevne til at ændre betingelserne for sine livsvilkår. Den positive psykosociale kapital opnås via den støttende-anerkendende tilgang, mentoren møder og samarbejder med hovedpersonen på. Mentoren skaber et frirum, hvor hovedpersonen kan udtrykke både negative og positive følelser. Dette fører til, at mentoren kan hjælpe med at finde hovedpersonens gemte ressourcer.

Endvidere fremhæves det, at det er vigtigt, at mentoren er opmærksom på den etiske dimension. Det er mentors og hovedpersonens dømmekraft i den enkelte situation, der er afgørende for, i hvilket omfang den pågældende praksis kan betegnes som etisk forsvarlig. Det er dog vigtigt at huske på, at det netop er tilliden mellem mentor og hovedperson, der er styrken i mentorordningerne. Manipulation og skjulte dagsordner vil ødelægge det frirum, som mentorordningerne bygger på.

Hovedpersonen opnår både formelt og uformelt udbytte. Når hovedpersonen fastholdes i job eller kommer tættere på arbejdsmarkedet, opnås det formelle udbytte, som er jobcentrenes og organisationernes mål. Det uformelle udbytte skabes ved, at hovedpersonen får overskud og mulighed for at deltage i nye positive fællesskaber, der i højere grad knytter sig til deres egne behov, normer og værdier.

Helt konkret opnår hovedpersonen blandt andet:

• kontinuitet og sammenhæng i hverdagslivets gøremål
• at gøre op med negativt selvbillede
• at bryde ud af negative vaneforestillinger
• at føle sig tryg ved at begå sig blandt andre mennesker
• at flytte sig fra at stå udenfor og bevæge sig mod deltagelse i positive praksisfællesskaber
• at genvinde handleevne efter alvorlig sygdom eller lignende udfordringer
• at føle sig styrket og genfinde egne ressourcer
• at stole på egne ressourcer og udvikle kreativitet og mod
• udvide aktiv deltagelse i et eller flere praksisfællesskaber

Det vurderes at de tilfælde, hvor mentorordninger er medskabende til positive livsændringer hos hovedpersonen, overskygger de tilfælde, hvor mentorordningen ikke giver noget afkast.

Metode

Ph.d.-projektet bygger på etnografiske, kvalitative og interaktive studier af inkluderende mentorordninger.