Jo før, jo bedre - Tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle
Direktøren og buschaufføren har formelt lige adgang til sundhed. Men reelt bliver borgere med kort uddannelse og lav indkomst oftere ramt af kræft, diabetes eller KOL – og lever væsentlig kortere.
Indhold
Du kan i denne rapport læse Regeringens udspil til en sundshedsstrategi. Strategien har særligt fokus på at løfte kræft- og kronikerområdet samt på at igangsætte konkrete initiativer, der skal bidrage til at mindske uligheden i sundhed - det viser sig nemlig, at danskere med kort uddannelse og lav indkomst oftere er ramt af sygdom end resten af befolkningen.
Hovedelementerne i strategien er følgende:
- Kræft skal opdages tidligere, så flere kan overleve
- Kroniske sygdomme skal opdages tidligere - og de svageste patienter skal have ekstra hjælp
- Styrkelse af den praktiserende læge
- Bedre kvalitet ved inddragelse af patienter og pårørende
- Bedre kvalitet i behandlingen - via synlighed og åbenhed om resultater