Kilden, Landlyst og Ladegården - En BIKVA-evaluering af tre længerevarende boformer for særligt udsatte personer i Århus Amt

Beboere på tre boformer for mennesker med et aktivt misbrug og fysiske funktionsnedsættelser oplever generelt, at boformerne er en forbedring af deres livskvalitet, men at mere stabilitet også let slår over i kedsomhed. De kritiserer endvidere, at personalet kan være utilgængeligt og intervenerende. Læs hvordan både beboere, personale og ledelse forholder sig til disse kritikpunkter i denne rapport.

Indhold

Denne rapport fremlægger resultaterne af en evaluering af § 73 og 92-boformerne "Kilden, Landlyst og Ladegården" i Århus Amt. Evalueringen blev foretaget i efteråret 2004 og er foretaget efter den såkaldte BIKVA-metode, der vægter brugernes subjektive kvalitetsvurderinger som udgangspunkt for kvalitative interview med personale- og ledelsesgrupper. Målgruppen for de tre boformer er mennesker med et aktivt misbrug, der samtidig har en fysisk funktionsnedsættelse - en adfærd, der er så utilpasset, at vedkommende ikke kan indgå i normale og sociale sammenhænge.

I en BIKVA-evaluering er selve undersøgelsesprocessen vigtig, fordi denne proces indebærer, at viden deles mellem interessenterne og refleksionsprocessen startes. Rapportens formål er således først og fremmest at dokumentere og fastholde processen. I forlængelse heraf vil rapporten fremlægge centrale temaer fra de udførte interview og den vil fremdrage diskussionspunkter, som er relevante for den videre udvikling af området. Rapporten beskriver evalueringen af hver af de tre boformer i selvstændige afsnit. De syv temaer der tages op, er:

Livet før og nu
Aktiviteter
Forholdet mellem personalet og beboerne
Forholdet mellem beboerne
Misbrug
De fysiske rammer
Økonomi

Konklusion

Evalueringen viser, at beboerne generelt oplever, at boformerne er en forbedring af deres livskvalitet. Et mere stabilt liv slår dog for en dels vedkommende over i kedsomhed. På den baggrund efterlyser beboerne flere relevante aktiviteter. Personale- og ledelsesgrupper anerkender beboernes oplevelse af kedsomhed. Der udtrykkes interesse for en løsning af problemet, men der er tydeligvis forskellige holdninger til problemets årsag og mulige løsninger.

Beboerne udtrykker tilfredshed med personalet. Dog fremsættes kritik af, at personalet kan være utilgængeligt og intervenerende. Personale- og ledelsesgrupper anerkender i vidt omfang, at beboernes oplevelse er reel. Det fremhæves imidlertid, at personalet har behov for tilbagtrækning, og at hensynet til den enkelte beboers værdighed og til den samlede beboergruppe kan kræve indgreb.

Beboerne udtrykker, at de har positive relationer til meget få medbeboere. Ofte omtales andre beboere i negative vendinger. I personale- og ledelsesgrupper fremhæves, at beboernes svære livssituation medfører lav empati og tolerancetærskel.

Beboerne udtrykker positive vurderinger af, at de ikke bortvises, selvom de har et misbrug, og at der er visse regler, som skal overholdes. I personale- og ledelsesgrupperne hersker en vis usikkerhed i forhold til håndteringen af beboernes misbrug.

Metode

BIKVA-metoden er kendetegnet ved følgende:

Der er tale om en brugerfølsom bottom-up tilgang. Metoden er udviklet med særligt henblik på at kunne inddrage brugernes subjektive kvalitetsvurdering. Konkret vil det sige, at brugerne definerer evalueringens problemstillinger og vurderer den sociale indsats ud fra egne oplevelser, hvorefter relevante interessenter (f.eks. frontmedarbejdere, ledere og politikere) konfronteres med brugernes udsagn, vurderer de rejste problemstillinger og forholder sig til brugernes positive og negative kritik
Den er kvalitativ i sit udgangspunkt.
Metoden er lærings- og handlingsorienteret

Evalueringen har primært koncentreret sig om beboere, ansatte og ledelse på de tre boformer. Endvidere er repræsentanter fra forvaltningen blevet interviewet for at inddrage det administrative niveau. Der er foretaget interviews med i alt 49 personer.