Kom videre mand
Denne publikation giver dig indsigt i arbejdet med selvhjælsprogrammet ”Kom Videre Mand” for mænd over 30 år.
Indhold
I denne rapport kan du læse om projektet "Kom Videre Mand", der er et selvhjælpsprogram for mænd. I projektet er der udviklet selvhjælpstilbud særligt målrettet mænd med sociale, sundhedsmæssige eller psykiske problemstillinger i meget varierende grad.
Målgruppen kan drage nytte af selvhjælpstilbuddet til at forebygge en potentiel negativ udvikling i deres liv. Målgruppen er ifølge rapporten sjældent blevet nået gennem eksisterende selvhjælpstilbud. Kom Videre Mand er gennemført i et partnerskab mellem Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark (FriSe) og Socialt Udviklingscenter SUS med økonomisk støtte fra Socialministeriet. Kom Videre Mand er et gratis tidsbegrænset gruppeforløb til mænd, der vil videre. Kom Videre Mand tilbyder et nyt fællesskab 1 gang om ugen for 8 mænd i 8 uger. Hver uge tages et nyt emne op til diskussion. Emnerne er udviklet af mænd til mænd, for at give værktøjer til at komme videre.
Rapporten er målrettet frivillige og kommunale aktører, der ønsker viden om en selvhjælpsmetode til mænd.
Konklusion
I undersøgelsen blev det klart, at:
- Deltagerens gennemsnitlige tilfredshed med livet blev øget med 43%
- Samtidig steg deltagernes engagement med familie, venner og andre sociale relationer med 14%
- Formatet med selvhjælpsgrupper i Kom videre Mand i høj grad er egnet til at forbedre deltagernes livskvalitet.
Metode
Løbende i projektperioden er der foretaget undersøgelser af mændenes forventninger til og udbytte af gruppeforløbet. Derudover er der løbende spurgt ind til forslag til forbedringer af selvhjælpsmetoden med ambitionen om at tilpasse metoden bedst muligt til målgruppen. Undersøgelsen er udført som et mixed methods studie og beror derfor på både kvalitative og kvantitative data.