Kroppen som deltager - Idræt og bevægelse i rehabiliteringen
I denne antologi vises det, hvordan idræt og bevægelsesaktiviteter kan være en ressource i de forskellige faser af rehabilitering.
Indhold
Rehabilitering forstås i dag som det at genvinde evnen til at tage magten i sit liv og deltage i sociale fællesskaber. I denne antologi er perspektivet bredt og retter sig mod den langsigtede rehabilitering "tilbage til samfundet", som ikke alene kan finde sted i en medicinsk forståelsesramme. Antologien formidler teoretiske perspektiver på rehabilitering, krop, handicap, idræt og bevægelseslæring og en række beskrivelser af god, reflekteret praksis, der forhåbentlig vil inspirere læseren til at se muligheder og veje til udvikling af idræt og bevægelsesaktiviteter i rehabilitering. Antologiens målgruppe er primært professionelle og studerende, som beskæftiger sig med krop og bevægelse i rehabiliteringsprocessen, fx speciallærere, idrætslærere, pædagoger og terapeuter.
Antologien indeholder bidrag fra: Lars Grue, Liv Duesund, Hanne Pallesen, Pia Løvschal-Nielsen, Anne-Merete Kissow, Jan Svensson, Helle Ahrends, Kurt Curth, Dorthe Hansen, Peter Zeeman, Mette Molin Nefling, Øyvind Førland Standal, Inge Morisbak, Ellen K. Hinrichsen, Torben Pehrsson og Connie Hansen.