Levekår og coping – Ressourcer, tilpasning og strategi blandt modtagere af de laveste sociale ydelser

Om konsekvenserne af at have de laveste sociale ydelser som forsørgelsesgrundlag.

Indhold

Denne rapport er den tredje i rækken fra forskningsprojektet ”Konsekvenser af at have de laveste sociale ydelser som forsørgelsesgrundlag”. Rapporten sætter fokus på to forhold:

1. For det første hvordan levekårene er for husstande, der har de laveste sociale ydelser som forsørgelsesgrundlag.
2. For det andet hvordan individer og familier reagerer på at leve af de lave forsørgelsesydelser.

Formålet er at belyse, hvordan de laveste sociale ydelser på den ene side påvirker modtagernes levekår og velbefindende og på den anden side deres handlinger og aktiviteter i hverdagen. I rapporten forsøger man at afdække, hvordan personer og familier håndterer den situation, at de har så små rådighedsbeløb, at de må afholde sig fra både køb af goder og deltagelse i aktiviteter, som i almindelighed anses for nødvendige eller helt selvfølgelige.

Konklusion

Levekårene for individer og familier, der modtager de laveste sociale ydelser, er på næsten alle områder betydeligt ringere end for dagpengemodtagere og for beskæftigede. Dette gælder uddannelse, helbred, sociale relationer m.m. En meget stor del af dem, der lever af de laveste ydelser, angiver desuden at konsekvensen heraf også har været (en forværring af) psykiske og fysiske helbredsproblemer.

På interviewtidspunktet var det kun 22% på de laveste ydelser, der havde opnået en form for ustøttet beskæftigelse. Det vil omvendt sige, at 78 % ikke havde ressourcerne og især helbredet til at reagere på de økonomiske incitamenter, der kunne være forbundet med en nedsat ydelse. Den helt overvejende del af disse oplever mere modløshed, ringere livskvalitet, negative påvirkninger af det mentale og fysiske helbred og omfattende sociale afsavn.

Den samlede konklusion er, at økonomiske incitamenter virker overfor dem, der har ressourcerne og ikke mindst helbredet til at reagere på dem, mens langt hovedparten blot yderligere får forringet deres sociale, helbredsmæssige og materielle tilstand.

Metode

Rapporten er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, der blev gennemført i 2009 blandt voksne personer mellem 20 og 59 år med en stratificeret udvælgelse af svarpersoner, der modtager de laveste sociale ydelser, modtager almindelig kontanthjælp, modtager arbejdsløshedsdagpenge eller er beskæftigede.