Mænd? Rapport om forsknings- og praksiserfaringer vedrørende mænd i krise
Denne rapport undersøger, hvilke forhindringer der kan være for mænd, der befinder sig i en krisesituation, men som i mange tilfælde ikke beder om hjælp.
Indhold
Denne rapport henvender sig til personer, der arbejder med mænd i krise. Rapporten omhandler de socialiseringsprocesser, som for mænd kan være årsag til, at de ikke opsøger hjælp, når de befinder sig i en krise. Desuden kan du læse om behandlingsmuligheder og konkrete anbefalinger til, hvordan mandekrisecentre kan arbejde med kriseramte mænd.
Nogle af de temaer, du kan læse om i rapporten, og som behandles i forbindelse med forskningen om kriseramte mænd, er venskaber, arbejdspladser, vold, følelser, selvmord og fødselsdepressioner.
Desuden kan du læse om de tilbud, der eksisterer for kriseramte mænd, både i Danmark, Sverige og Norge.
Én central problematik, forfatteren beskriver i forhold til kriseramte mænd, er tabuiseringen af mænds følelser. Her er det altså hele den kultur, der bagatelliserer mænds problemer og følelser, og som fremstiller kvinder som ofre, men mænd som tabere, der især er medvirkende til, at mænd finder det svært at bede om hjælp.
Forfatteren trækker paralleller til arbejdet med mænd, der udøver vold mod kvinder, hvor årsagerne bag voldsudøvelsen ofte på samme måde er tabuiseret, ligesom handlingen i sig selv.
Konklusion
Efter en gennemgang af de forhindringer, der kan være for mænd i forhold til at søge hjælp, konkluderer Reiniche, at der er brug for en ny måde at tænke ligestilling på. I stedet for, at det er kvinder og kvinder med børn, der forventes at være trængende i forhold til hjælp og støtte, skal denne form for diskrimination i forhold til sociale problemer forandres. Dermed kalder forfatteren på en institutionel og kulturel forandring i samfundet, hvor mænd ikke skal opdrages til og forventes at være selvstændige og selvtilstrækkelige.
Forfatteren opstiller en række anbefalinger til arbejdet med kriseramte mænd. Her er det især vigtigt for Reiniche, at der i højere grad tilbydes behandlingssteder og rum for diskussion for mænd, der ikke tidligere har bedt om hjælp, og som måske har stigmatiseringsangst i forbindelse med at henvende sig til et mandekrisecenter. Desuden anbefaler han, at centrene skal være helhedsorienterede, og altså henvende sig til alle mænd, der har behov for at diskutere mandeidentiteten med andre.
I rapporten kan du læse om de anbefalinger, forfatteren har i forhold til den pædagogiske praksis på mandekrisecentrene.
Metode
Rapporten er skrevet på baggrund af dansk, nordisk og international køns- og mandeforskning.