Naboskab i udsatte boligområder
I denne rapport kan du få indsigt i naboskab, særligt i udsatte boligområder. Beboernes trivsel, deltagelse i netværk og i det sociale liv belyses blandt andet.
Indhold
Denne rapport fra Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) bygger på deres landsdækkende måling af det generelle naboskab i danske boligområder, herunder også udsatte boligområder.
I rapportens indledning påpeges det, at beboernes individuelle trivsel og evne til at indgå i netværk har betydning for den arbejds- og samfundsmæssige integration. Den sociale kapital i et boligområde påvirker derfor også andre sfærer end den sociale, understreger CFBU.
I de boligsociale helhedsplaner, startet op med støtte fra Landsbyggefondens 2006-2010-pulje, er beboernes trivsel, naboskab såvel som det sociale liv i udsatte boligområder særdeles højt prioriteret. Landsbyggefonden har anbefalet helhedsplanerne at anvende et særligt redskab kaldet Naboskabet.dk.
Naboskabet.dk er lavet af KAB og Rådgivende Sociologer. Redskabet består af en net-baseret spørgeskemaundersøgelse. Den bruges til at få et indblik i, hvordan det går med naboskabet i et boligområde. Det er primært et dialogværktøj, som helhedsplanerne kan bruge, når de ønsker at starte dialog med beboerne om det sociale liv i området. Dertil kan det anvendes til at få nye ideer for området.
CBU anvender redskabet til at foretage en landsdækkende undersøgelse af naboskabet i almene boligområder, udsatte boligområder samt på landsplan. Formålet var at lave en sammenligning af naboskabet i de forskellige områder. Særligt fokuseres der i undersøgelsen på udsatte boligområder.
Rapporten er bygget op omkring følgende fem kapitler:
- Indledning: I dette kapitel introduceres læseren til undersøgelsen samt til redskabet Naboskabet.dk. Yderligere redegøres der for det metodiske grundlag for undersøgelsen.
- Konklusion og perspektivering: Kapitlet præsenterer undersøgelsens konklusioner og perspektivering.
- Hvad er social kapital? I dette kapitel forklares det, hvad social kapital indebærer og hvordan begrebet anvendes i denne undersøgelse.
- Beboere i udsatte boligområder: I dette afsnit fokuseres der på de faktorer, som karakteriserer beboerne i de udsatte boligområder med afsæt i spørgeskemabesvarelserne.
- Syv aspekter af naboskab: Dette er rapportens centrale kapitel. I dette belyses forskellene mellem naboskabet i udsatte boligområder og andre danske boligområder. Dette beskrives og analyseres ved gennemgangen af syv temaer. Disse belyser hver især et aspekt af naboskabet.
Til inspiration for læseren inddrages der løbende i rapporten eksempler på aktiviteter, der har til formål at styrke naboskabet i udsatte boligområder. Yderligere inddrages tabeller over svarene fra den spørgeskemaundersøgelse, som CFBU har foretaget blandt tilfældigt udvalgte beboere over 15 år i udsatte boligområder.
Konklusion
Der er gode grunde til at fortsætte målrettet arbejde med at styrke naboskabet i udsatte boligområder, viser rapporten. Der er behov for, at beboernes tilhørsforhold og sociale ressourcer fortsætter med at blive udviklet, så beboernes engagement i boligområdet styrkes.
For at styrke de sociale relationer i boligområder er det nødvendigt med en systematisk og strategisk tilgang, hvor der også fokuseres på at støtte beboerne og hjælpe dem med at komme i uddannelse eller i beskæftigelse.
På landsplan er naboskabet bedre end det er i almene- og udsatte boligområder. I forhold til de syv aspekter af naboskabet, står de udsatte boligområder svagest i alle aspekter.
Undersøgelsen viser yderligere, at det har en selvstændig negativ effekt på naboskabet, når flere udsatte bor tæt sammen i ét område.
CFBU konkluderer, at redskabet Naboskabet.dk kan give et samlet billede af den sociale kapital i boligområdet. Et sådan billede kan anvendes til at få øje på samt prioritere problematikker i boligområder, for derefter at gå i dialog med beboerne om det sociale liv i det lokale boligområde.
Metode
CFBU’s undersøgelse bygger på en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, som er gennemført af SFI Survey for CFBU i foråret 2013. Denne undersøgelse er gennemført blandt tilfældigt udvalgte beboere over 15 år i udsatte boligområder, øvrige almene boligområder og i hele landet. Den anvendte indsamlingsmetode er telefon- og besøgsinterviews.