Parinterventioner og samlivsbrud - En systematisk forskningsoversigt

Findes der evidens for at visse interventioner for at forhindre samlivsbrud mellem par virker?

Indhold

Parforholdsbrud er ofte forbundet med store personlige, sociale og økonomiske konsekvenser. Denne rapport bidrager med en systematisk forskningsoversigt over studier af programbaserede interventioner målrettet samlevende forældre og par med henblik på at forebygge eller forhindre samlivsbrud. Formålet er at belyse, hvorvidt der findes validerede programbaserede interventioner med påvist effekt i forhold til at forebygge eller forhindre, at samlivsbrud opstår.

Konklusion

Tre programbaserede interventioner er mere veldokumenteret end andre. Det drejer sig om:

• PREP - Prevention Relationship Enhancement Program er den mest veldokumenterede intervention. Inden for denne er der flest og mest velgennemførte studier – også studier, der er lavet uafhængig af dem, som ”opfandt” PREP-programmet. I den amerikanske kontekst er der fundet generelle effekter af PREP, dvs. at der er fundet positive resultater for par med forskellig baggrund og kontekst. I afprøvningen af PREP i den skandinaviske kontekst blandt par, som ventede barn, blev der ikke fundet nogen effekt.
• CCET - Couples Coping Enhancement Training har dokumenteret kortsigtet effekt blandt par med børn i alderen 2-12 år, hvor parrene oplever stress i forhold til børnenes opvækst.
• EPL - Ein Partnershaftliches Lernprogramm har dokumenteret kortsigtede og langsigtede effekter blandt par, som planlægger at blive gift, og blandt par med et ønske om at blive bedre til at kommunikere med hinanden og løse konflikter. En stor begrænsning er imidlertid, at dette program udelukkende er testet i Tyskland og udelukkende på en begrænset gruppe hvide middelklasseborgere. Sandsynligheden for en positiv effekt i en mere socialt udsat befolkningsgruppe kendes ikke.

Ovenstående programbaserede interventioner bygger på henholdsvis på kognitiv adfærdsterapi, god kommunikationspraksis og stresshåndtering. Der kan derfor være grundlag for at anvende disse tre behandlingstilgange for at sikre, at programbaserede interventioner har en effekt. Der skal dog tages det forbehold, at i størstedelen af undersøgelserne af de programbaserede interventioner udgør deltagergruppen en forholdsvis homogen sammensætning. For eksempel er deltagerne i flere af studierne par, som allerede har besluttet, at de vil giftes, eller par som venter deres første barn - det kan antages, at disse par allerede på forhånd var mere motiverede end gennemsnittet for at indgå i interventionen. 

I andre studier er parrene fundet ved, at de selv har skulle besvare en annonce, der leder efter deltagere, som gerne vil lære at kommunikere bedre, løse konflikter og blive mere tilfredse i deres samliv - dermed er disse par også mere motiveret end gennemsnittet for, at interventionerne skal lykkes. Derudover er der en del studier, hvor antallet af deltagende par er relativt lille, og/eller mange par falder fra undervejs i studiet. De par, som vælger at færdiggøre interventionsforløbet, er potentielt også de par, som føler, at de får mest ud af at deltage.

Særligt i studier omkring effekten af PREP er interventionernes deltagere primært hvide par fra middelklassen. Det betyder, at man kun har meget begrænset viden om, hvordan interventionerne kan have forskellig virkning hos andre forskellige typer af par.

Effekten af indsatserne er ofte kortsigtet – allerede efter et år angiver flere par, at deres samliv er påvirket af problemer. En af årsagerne til dette kan være, at flere af indsatserne ikke i særlig stor grad fokuserer på, hvordan parrene kan bruge de lærte værktøjer i deres hverdag og på denne måde få en langsigtet effekt af den programbaserede intervention.

Med udgangspunkt i denne undersøgelses resultater bør det diskuteres, hvorvidt programbaserede interventioner ikke bør hvile på de metoder, der har størst dokumenteret effekt bag sig, samt hvordan en mere langsigtet effekt kan sikres.

Metode

Undersøgelsen bygger på en systematisk gennemgang af videnskabelige og evidensbaserede studier. Rapporten bygger på 42 udvalgte kvantitative studier publiceret fra 2000 og frem, som er udført i Danmark, Norge, Sverige, Canada, Australien eller USA.