Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Voksne
  3. Social udsathed

Peer-to-peer-fællesskaber mellem socialt udsatte

I ti forsøg med peer-to-peer-fællesskaber for udsatte har deltagere delt livserfaring, givet støtte og hjulpet hinanden i hverdagen. VIVE har samlet erfaringer fra de ti forsøg i dette inspirationshæfte.

Indhold

I inspirationshæftet finder du erfaringer fra ti satspuljeprojekter, der har eksperimenteret med peer-to-peer-fællesskaber mellem mennesker, der har livserfaringer med at være socialt udsat. Det kan blandt andet være mennesker, der har levet med misbrug, ensomhed, psykiske problemer eller hjemløshed. Målet med projekterne har været at lave fællesskaber, hvor mennesker, der er eller har været udsatte og sårbare, kan hjælpe hinanden med at håndtere udfordringer i hverdagen og med at skabe håb om en anden fremtid.

Fællesskaberne giver deltagerne muligheden for at give støtte til hinanden, og det giver den enkelte en oplevelse af at spille en vigtig rolle for andre mennesker. Samtidig kan det give dem selvtillid, bedre sociale kompetencer og håb om en anden fremtid, når de har nogen at læne sig opad og samtidig oplever, at de også kan være den person for andre.

Men der er også udfordringer ved at få fællesskaberne til at fungere i praksis. Det kan for eksempel være vanskeligt at rekruttere og fastholde peer-deltagere og finde frem til den type fællesskab, der fungerer godt for deltagerne. Det kan også være vanskeligt for frivillige organisationer og kommuner at samarbejde på tværs. Det er især forskellige kulturer og arbejdsgange, der bremser samarbejdet.

I inspirationshæftet kan du læse om deltagernes udbytte ved at indgå i de frivillige peer-to-peer-fællesskaber og udfordringer for de frivillige organisationer og kommunerne. Du finder også en guide til, hvordan man kan komme godt i gang med at etablere fællesskaberne og en oversigt over forskellige typer af peer-to-peer-fællesskaber.

Metode

VIVE har evalueret de 10 projekter om peer-to-peer-fællesskaber og har udarbejdet dette inspirationshæfte på baggrund af evalueringerne samt ved inddragelse af litteratur om peer-to-peer-støtte. Evalueringen fandt sted i perioden november 2016 til maj 2018. VIVE indsamlede projekternes egen dokumentation, gennemførte interview med projekterne ved deres opstart og besøgte projekterne omkring årsskiftet 2017/2018. Ved besøget gennemførte VIVE interview med repræsentanter for alle involverede parter, herunder de frivillige organisationer, kommunerne og borgerne selv.

Lærebøger og værktøjer
Forfatter
  • Maya Christiane Flensborg Jensen
  • Leif Olsen
Årstal
2019
Udgiver
VIVE
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Socialt frikort til socialt udsatte

Rådet for Socialt Udsatte 2019

Frivillighed i udsatte boligområder

Center for boligsocial udvikling 2019

Socialt udsatte borgeres brug af velfærdssystemet

VIVE 2018
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank