Ressourceforløb - Koordinerende sagsbehandleres og borgeres erfaringer

D. 1. januar 2013 trådte reformen af førtidspension og fleksjob i kraft. I reformen er der lagt vægt på, at der for borgere med komplekse problemer ud over ledighed, skal fokuseres på en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. Ressourceforløbet er en del af denne tværfaglige, helhedsorienterede indsats.

Indhold

På trods af at ressourceforløbet trådte i kraft 1. januar 2013, skulle indsatsen først herefter indholdsudfyldes og implementeres. Der er derfor begrænset viden om, hvordan kommunerne har grebet ressourceforløbene an, hvad indholdet er, og hvilke erfaringer sagsbehandlere og borgere har gjort sig med ressourceforløbene. I denne undersøgelse kan  du læse, hvordan fire kommuner i praksis har organiseret ressourceforløbene, og hvilke indsatser der tilbydes borgere i ressourceforløb. De konkrete erfaringer med ressourceforløbene ses ud fra henholdsvis de koordinerende sagsbehandleres og borgernes synsvinkel. I beskrivelsen af de konkrete erfaringer lægges der vægt på sagsbehandlernes og borgernes vurdering af styrker og svagheder ved ressourceforløbet.

Konklusion

Undersøgelsen viser blandt andet, at:

• Borgere under 40 år, som påbegynder et ressourceforløb i 2013 eller senere, seks år forinden var selvforsørgende i knap halvdelen af tiden. Selvforsørgelsen falder gradvis frem mod påbegyndelse af ressourceforløbet.
• Inden for de seneste 6 år inden påbegyndelse af ressourceforløbet har borgerne under 40 år deltaget i aktive tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats i 10-13 % af tiden. For førtidspensionister er andelen omtrent det halve.
• 63 % af de tildelte ressourceforløb til yngre borgere er tildelt kvinder.
• De mest anvendte tilbud til borgerne i ressourceforløb er mentorer, virksomhedspraktik samt indsatser til forbedring af borgernes fysiske og mentale helbred.
• Der er en overvejende tilfredshed med ressourceforløbet. De fleste borgere fortæller, at de oplever ressourceforløbet som noget andet end de traditionelle beskæftigelsesrettede indsatser. Særligt fremhæves de koordinerende sagsbehandlere og mentorer som afgørende for denne positive vurdering
• De koordinerende sagsbehandlere ser ressourceforløbet som en indsats med et stort potentiale, særligt fremhæves rehabiliteringsteam-møderne som en gevinst for tværfaglig vurdering og sparring.
• Ventetider og manglende (erfaringer med) samarbejde på tværs af forvaltninger og fagområder betyder, at det er en udfordring at tilbyde borgerne et egentligt helhedsorienteret forløb, hvor indsatser kan igangsættes sideløbende eller i en særlig rækkefølge. De koordinerende sagsbehandlere i de kommuner, hvor man fysisk har samlet de forskellige fagligheder i et ressourceteam, udtrykker en større tilfredshed med det tværfaglige samarbejde i ressourceforløbet end de koordinerende sagsbehandlere i kommuner uden ressourceteam.
• Borgere, der bliver visiteret til et ressourceforløb, er en heterogen gruppe, der dog har det fællestræk, at de har været I ”systemet” længe og har prøvet mange forskellige indsatser. Dette stiller særlige krav til de koordinerende sagsbehandlere, hvis borgerne skal se ressourceforløbet som noget andet end det, de hidtil har oplevet, og som ikke har bragt dem (tilbage) på arbejdsmarkedet.

For flere konklusioner se rapportens afsnit “Sammenfatning” side 11.

Metode

Undersøgelsen er baseret på kvantitative og kvalitative metoder. Af kvantitative metoder er der benyttet registerdata. Denne data gør det muligt at sammenligne borgere, der i perioden 1. januar 2013 til og med uge 43 i 2014 er blevet tildelt henholdsvis ressourceforløb eller førtidspension, i forhold til tidligere arbejdsmarkedstilknytning og forsørgelse. Til at belyse de konkrete erfaringer med ressourceforløb er der foretaget 34 kvalitative interview med sagsbehandlere (12), ledere (6) og borgere (16) i fire kommuner.