Samarbejdet mellem UU-vejledninger og boligsociale indsatser
Er du interesseret i at vide mere om, hvordan indsatserne i UU vejledningen og i de udsatte boligområder bedre kan arbejde sammen om at hjælpe de unge i forhold til uddannelse og fremtidsplaner? Så læs denne rapport, og få inspiration til, hvordan et sådant samarbejde kan fungere i praksis.
Indhold
Denne håndbog har til formål at sætte fokus på den restgruppe i boligsociale områder, der hverken er involveret i uddannelse eller arbejdsmarkedet. Den henvender sig til ledere og medarbejdere i UU såvel som boligsociale indsatser.
Håndbogen er opdelt i følgende afsnit:
- Hvorfor samarbejde mellem UU og boligsociale indsatser? – Her finder du et skema med en oversigt over, hvad henholdsvis UU vejlederne og de boligsociale medarbejdere kan bidrage med i samarbejdet.
- Hvilken samarbejdsmodel skal I vælge? - Tre modeller med tilhørende eksempler og forklaringer
- Netværksbaseret samarbejde
- Åben UU vejledning i et udsat boligområde
- Integreret UU vejledning i det boligsociale arbejde
- Tjekliste for det gode samarbejde – Opmærksomhedspunkter for følgende tre faser: før opstart af samarbejdet, ved opstart af samarbejdet og når samarbejdet er i gang.
- Inspiration til UU og boligsociale samarbejdsprojekter – Fem konkrete eksempler på samarbejder fra udsatte boligområder i Danmark.
- Hvor finder jeg mere viden? – En oversigt over bøger, rapporter og hjemmesider, hvor du kan finde mere viden om de unge i målgruppen, det tværfaglige samarbejde, boligsociale indsatser eller UU vejledningen.
Metode
Håndbogen bygger på viden fra seks projekter, hvor UU vejledningen har arbejdet sammen med boligsociale indsatser. Denne viden er indsamlet via kvalitative interviews under en konference kaldet ”UU og Boligsociale indsatser”.