Screening af indsatte for somatiske sygdomme - En undersøgelse af Kriminalforsorgens sundhedsbetjening og de indsattes helbredstilstand

I denne rapport kan du få indsigt i Kriminalforsorgens screening af nyindsatte for somatiske sygdomme.

Indhold

I denne rapport præsenterer Kriminalforsorgen resultaterne af projektet ”Screening af indsatte for somatiske sygdomme”. Dette projekt er iværksat på baggrund af Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur (CPT)’s anbefalinger. Projektet er finansieret af statspuljemidler på sundhedsområdet.

CPT anbefaler, med henvisning til de europæiske fængselsregler, at der indføres en screeningsordning. CPT’s hypotese er, at en sådan screening af alle nyindsatte vil betyde, at der bliver opdaget flere betydende somatiske sygdomme blandt de indsatte.

Projektet ”Screening af indsatte for somatiske sygdomme” tester CPT’s hypotese. Det er derfor formålet med undersøgelsen at skabe viden om, hvorvidt der opdages flere alvorlige somatiske sygdomme via en lægelig undersøgelse af alle nyindsatte sammenlignet med en praksis, hvor sundhedspersonale ikke automatisk tilser klienterne ved indsættelse. På baggrund af denne undersøgelse af lægeligt helbredstjek af nyindsatte, gives der i rapporten svar på, om en generel helbredsundersøgelse af alle indsatte bør permanentgøres samt udbredes til samtlige fængsler og arresthuse.

Lægelige helbredsundersøgelser af samtlige nyindsatte vil medføre øgede omkostninger. Derfor undersøges det også, om det screeningsredskab, som anvendes, kan gøre Kriminalforsorgens sygeplejesker i stand til at foretage en indledende screening af de indsatte. På den måde vil det kun være de indsatte, som har behov for lægelige tiltag, som vil blive helbredstjekket af en læge.

Rapporten er bygget op omkring følgende 12 kapitler:

1. Indledning: I dette kapitel beskrives undersøgelsens formål og baggrund samt læsevejledning.
2. Sundhedsbetjeningen i Kriminalforsorgen: Kapitlet beskriver, hvordan sundhedsbetjeningen i Kriminalforsorgen er tilrettelagt. Sundhedspersonalet i fængslerne og arresthusene samt tilrettelæggelsen af deres arbejde berøres tilmed i dette kapitel.
3. Screening: Dette kapitel introducerer til screeningsbegrebet og den debat, som foregår omkring screeningensberettigelse eller den manglende berettigelse af selv samme. Dertil kortlægges det, hvilken dansk samt international forskning, der findes omkring generelle helbredsscreeninger.
4. Projektets gennemførelse: I dette kapitel gennemgås projektdesignet. Det beskrives, hvor projektet har været afviklet, hvilke kriterier der har været for in- og eksklusion af indsatte, hvordan sygeplejerskernes screeningssamtale og lægernes projektkonsultationer er gennemført med videre.
5. Etiske overvejelser og sikring af deltagernes rettigheder: Kapitlet beskriver, hvordan deltagernes rettigheder er sikret.
6. Undersøgelsens populationer: Dette kapitel indeholder blandt andet en bortfaldsanalyse samt en test af, om undersøgelsens resultater kan generaliseres.
7. Statistisk metode: I dette kapitel beskrives de statistiske metoder, der er anvendt til at besvare undersøgelsens tre hovedspørgsmål.
8. Usikkerhed omkring data og rapportens begrænsninger: Dette kapitel gennemgår, hvilke usikkerheder og forbehold, der gælder for undersøgelsen.
9. Har generelle helbredsundersøgelser i Kriminalforsorgen effekt? Dette samt de følgende to kapitler udgør besvarelsen af undersøgelsens tre hovedspørgsmål ét af gangen. Disse tre kapitler - 9, 10 og 11 - er rapportens centrale kapitler, hvori resultaterne af projektet præsenteres.
10. Sætter det anvendte spørgeskema sygeplejerskerne i stand til at screene de indsatte?
11. Hvilke sygdomme forekommer blandt Kriminalforsorgens klientel?
12. Afsluttende bemærkninger og anbefalinger: I dette kapitel samles der op på projektets opnåede resultater. En samlet konklusion fremlægges såvel som anbefalinger til den fremtidige organisering af sundhedsbetjeningen i Kriminalforsorgen gennemgås. 

Konklusion

Undersøgelsen viser, at både vedvarende og smitsomme sygdomme, livskvalitetsforringende sygdomme samt funktionsnedsættende lidelser bliver registreret af sundhedspersonalet i lang mindre grad ved den aktuelle tilrettelæggelse af sundhedsbetjeningen, end hvis alle nyindsatte bliver tilset af en læge.

Kriminalforsorgens klientel er præget af betydelige helbredsproblemer, som de ikke får taget hånd om i tilstrækkeligt omfang inden indsættelsen.

Det vurderes, på baggrund af undersøgelsen, at en generel lægelig helbredsundersøgelse af alle nyindsatte kunne optimere den sundhedsmæssige omsorg. Derfor bør en screeningsordning udbredes og permanentgøres i alle fængsler og arresthuse.

På baggrund af resultaterne af sygeplejerskernes udførte screeninger konkluderes det, at det redskab, som sygeplejerskerne har anvendt til screeningssamtalen i projektet, ikke bør anvendes i praksis.

Metode

Datagrundlaget og databehandlingen er forskellig alt efter hvilket af de tre hovedspørgsmål, der besvares. Analysemetoderne beskrives i kapitlet 7.