Sociale flygtninge i eget land - Et indblik i livet hos lukkede nomadefamilier i Danmark
Denne rapport handler om normadefamilier og lukkede familier i Danmark. I rapporten kan du læse om 17 familiers liv og udfordringer fortalt med deres egne ord. Rapporten kommer desuden med en række forslag til initiativer, som kan være med til at hjælpe familierne, på baggrund af familiernes egne råd til, hvordan hjælpen kan forbedres.
Indhold
Rapportens kapitler er indelt efter emner. Kapitlerne giver både baggrundsviden om de forskellige emner og et indblik i familiernes erfaringer og oplevelser gennem uddrag fra interviewene. Rapporten indeholder følgende kapitler:
- Introduktion. I første kapitel gives der en introduktion til emnet og der tegnes et billede af, hvem deltagerne i undersøgelsen er.
- Familie. I andet kapitel beskrives forskellige former for familiestrukturer og der gives et indblik i, hvordan nogle familier afviger fra normen.
- Den lukkede familie. I tredje kapitel kan du blandt andet læse om, hvad der kendetegner en lukket familie og familiernes egne bud på, hvorfor dialogen med myndighederne bliver afbrudt.
- De mange flytninger. Fjerde kapitel giver et indblik i, hvad det vil sige, at være en nomadefamilie. Kapitlet kommer også ind på, hvilken betydning de mange flytninger har for børnene.
- Flugten. Femte kapitel handler om, hvordan nogle normadefamilier flytter fordi de er i myndighedernes søgelys. Kapitlet beskriver to former for flugtnomadefamilier: den mandsdominerede og den kvindedominerede.
- Boligen. Sjette kapitel giver et indblik i de meget forskellige boligforhold blandt de lukkede normadefamilier.
- Mødet med myndighederne. Syvende kapitel handler om familiernes erfaringer med mødet med myndighederne. Mange af familierne har dårlige erfaringer med myndighederne og føler ofte, at der mangler forståelse for deres situation.
- Skole, uddannelse og fritid. Ottende kapitel handler blandt andet om skolen og fritidsaktiviteternes betydning for børnene, men også om de mange flytningernes negative konsekvenser for børnenes skolegang og fritidsliv.
- Den sociale arv. Niende kapitel har fokus på de konsekvenser børnenes opvækst har haft for deres voksenliv.
- Sundhed. Tiende kapitel handler om de helbredsmæssige udfordringer, der er i lukkede normade familier.
- Økonomi. Ellevte kapitel beskriver familiernes økonomiske situation, som er et stort gennemgående problem for familierne, som ofte lever i det de selv beskriver som fattigdom.
- Exit-strategier. Tolvte kapitel sætter fokus på, at det kan være vanskeligt for familierne, at finde udveje ud af lukkethed og normaditet. Kapitlet giver blandt andet et indblik i, hvordan nogle af familierne har forsøgt, at finde udveje og hvilke barrierer de har oplevet.
- Anbefalinger. Trettende kapitel samler en række anbefalinger som kan bidrage til at forebygge og afhjælpe socialt udfordrede familier fra, at udvikle sig til lukkede familier og/eller normadefamilier. Anbefalingerne er baseret dels på viden om eksisterende tiltag og dels på fagpersoners samt de deltagende familiers anbefalinger.
- Proces og metode. Fjortende og sidste kapitel beskriver undersøgelsens proces og metode.
Konklusion
- Den almene forståelse af lukkede familier er, at det er familier, der ikke ønsker kontakt med myndighederne. Nomadefamilier er kendetegnet ved, at de hyppigt flytter fra sted til sted, for at undgå myndighederne. Begge familietyper har komplicerede sociale udfordringer til fælles. Fælles for familierne er, at de sjældent lykkedes med at realisere deres ønsker om et almindeligt liv. De er alvorligt udfordrede både på deres økonomi og sundhed, men også på deres selvværd og evne til at løse konflikter og problemer.
- Der er oftest tale om flydende og foranderlige familiestrukturer blandt de deltagende familier, hvor normalitet er et udflydende begreb. Forældrenes adfærd afspejler ofte ikke gængse normer i samfundet.
- Familiernes boligforhold varierer meget. For de fleste familier i undersøgelsen gælder det, at hjemmet er fattigt og sparsomt indrettet. I de familier, som er længst fra de gængse normer, er der tale om slidte møbler, ingen vaskemaskine eller køleskab og hjem som beskrives som rodede, beskidte og usle, ofte med sanitære problemer.
- Dårlig økonomi er et stort gennemgående problem for familierne.
- Familiernes kontakt med læger og sundhedsvæsen er meget varieret og ustruktureret. Der er indikatorer på væsentlige, uløste og ubehandlede sundhedsproblemer, som bidrager til komplekse sociale udfordringer.
- Livet i en socialt udfordret familie med komplekse problemer, præger deltagernes voksenliv og påvirker deres livsmuligheder overvejende negativt.
- Nogle af dem, som er vokset op i lukkede nomadefamilier, har eller er i gang med uddannelse. For mange af dem har skolen været en livslinje i deres opvækst, hvor de har hentet anerkendelse og struktur. Nogle af dem, som ikke har en uddannelse, har oplevet dårlig skolegang med mistrivsel, mobning, isolation og dårligt selvværd.
- Det er ofte meget vanskeligt for familierne at finde udveje fra lukkethed til åbenhed. Erfaringer fra familierne peger på et behov for et egenligt exit-program.
- Forholdet til myndighederne er problematisk særligt blandt de voksne i familierne. De oplever, at de ofte ikke har fået den rigtige hjælp og at der er manglende forståelse for deres situation.
Rapporten anbefaler:
- En tidlig og helhedsorienteret indsats
- Tilbud om familiebehandling i forbindelse med rusmiddelbehandling
- Familierne skal sikres et økonomisk fundament blandt andet gennem økonomisk rådgivning og administration af økonomien
- Myndighederne bør stille billige, rummelige boliger til rådighed for socialt udsatte familier gennem den almennyttige boligsektor.
- Sociale netværk af frivillige kan understøtte socialt udsatte familier.
- Folkeskolen skal have ressourcer og kompetencer til at identificere og støtte børn i socialt udfordrede familier.
- Erhvervslivet og uddannelsesinstitutioner bør indtænkes aktivt i indsatsen overfor de socialt udsatte familier.