Socialt frikort til socialt udsatte

I 2019 starter et forsøg med socialt frikort til socialt udsatte. Det sociale frikort giver mulighed for, at socialt udsatte borgere kan få en chance for at blive en del af arbejdsfællesskabet på vilkår, som de kan leve op til, og dermed tjene egne penge. Denne rapport er derfor en undersøgelse af, hvad der skal til for, at socialt udsatte får mulighed for at bruge det sociale frikort.

Indhold

Den 1. januar 2019 startede et forsøg med socialt frikort til socialt udsatte. Med frikortet får udsatte mulighed for at tjene op til 20.000 kr. skattefrit om året ved at arbejde for virksomheder, offentlige myndigheder mv., uden at indtægten fradrages i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser.

Denne rapport omhandler netop det sociale frikort og indeholder råd og anbefalinger til, hvordan det kan komme socialt udsatte borgere til gavn. En række aktører, herunder sociale tilbud og lokale virksomheder, kan bane vejen for, at udsatte borgere kan få glæde af det sociale frikort, og også kommunerne kan gøre en væsentlig forskel.

Af rapporten fremgår det bl.a. at kommunerne har en helt central rolle i forhold til at gøre visitationen til det sociale frikort så smidig som muligt. Derudover ligger der også en stor opgave i at opdyrke og formidle de jobs, som socialt udsatte borgere kan varetage med brug af det sociale frikort.

Vi ved, at mange socialt udsatte nærer et ønske om i et eller andet omfang at få en tilknytning til arbejdsmarkedet, både fordi det skaber normalitet, status og indhold, ligesom det kan forbedre den enkeltes økonomi. Vi ved også, at der er samfundsmæssige gevinster ved, at socialt udsatte kommer i beskæftigelse. Det sociale frikort giver mulighed for, at socialt udsatte borgere kan få en chance for at blive en del af arbejdsfællesskabet på vilkår, som de kan leve op til, og dermed tjene egne penge.

Konklusion

Samlet set viser undersøgelsen, at hvis det to-årige forsøg med socialt frikort skal blive en succes for de mest udsatte, kræver det en solid kommunal indsats.
Det gælder bl.a. om at:

• informere bredt ud til de potentielle brugere om, hvad muligheder det sociale frikort giver dem
• melde klare kriterier ud for tilkendelsen af frikortet
• gøre arbejdsgangen ift. at søge om frikortet let tilgængelig for dem i deres nærmiljø.

Der er ligeledes behov for, at visitationen kan ske hurtigt og ubureaukratisk på det foreliggende grundlag i de sager, som de potentielle brugere allerede har i kommunen.

 

I rapporten finder du også et let overskueligt skema over opmærksomhedspunkter, der kan enten fremme eller hæmme implementeringen af det sociale frikort.

Metode

Til grund for undersøgelsesrapporten ligger dels en desk research, dels interviews med potentielle brugere af frikortet, medarbejdere fra kommuner og organisationer (SAND, Kirkens Korshær, Hus Forbi, væresteder, projekter, gadeplansmedarbejdere etc.), virksomheder med og uden erfaringer samt andre interessenter.

Formålet med undersøgelsen har bl.a. været at afdække spørgsmål angående den viden, der allerede findes om socialt udsatte i småjob. Hvilke erfaringer har offentlige såvel som private virksomheder, NGO’er, socialøkonomiske virksomheder? Hvad ønsker socialt udsatte selv, når det kommer til beskæftigelse? Hvilke muligheder ser de relevante nøglepersoner, der arbejder med socialt udsatte, i forhold til beskæftigelse?

Derudover undersøges det, hvilke ønsker både socialt udsatte og virksomheder har til ordningen. F.eks. hvilke rammer skal der være for borgerne og virksomhederne hver især? Og hvordan tænker de socialt udsatte, at de kan rekrutteres til jobbene? Hvilke fordele er der for virksomhederne?