Socialt udsatte borgeres brug af velfærdssystemet
Nogle udsatte borgere møder velfærdssystemet via forskellige indsatser. Det kan have både menneskelige og økonomiske omkostninger, men hvor stort et omfang af indsatser møder de egentlig? Denne undersøgelse giver svaret.
Indhold
I denne undersøgelse lavet af VIVE, afdækkes socialt udsatte borgeres brug af velfærdssystemet i bred forstand. Det vil sige, at det bliver undersøgt, hvilke indsatser, der bliver brugt, på tværs af forskellige sektorer såsom det sociale område, i sundhedssystemet og i retsvæsenet, og hvilke omkostninger de indsatser har.
Der findes allerede en del viden om, hvordan socialt udsatte borgere bruger enkelte indsatser i velfærdssystemet, men der er ikke megen dokumentation angående deres brug af indsatser på tværs af systemet. Denne undersøgelse viser, at en stor del af de socialt udsatte borgere bruger en bred vifte af indsatser i forskellige dele af velfærdssystemet, og jo mere komplekse problemstillinger borgerne har, jo mere komplekse er sammensætningerne af indsatser. Mange af indsatserne arbejder med meget forskellige udgangspunkter, og der kan opstå dilemmaer hos borgeren grundet modstridigheder mellem dem, som kan give en oplevelse af et usammenhængende behandlingsforløb. Undersøgelsen tegner derfor et billede af, at der er et potentiale for at styrke de indsatser, der bidrager til mere sammenhæng i den samlede indsats, så borgeren i mindre grad vil føle sig placeret mellem to forskellige tilbud. I rapporten bliver der blandt andet opfordret til yderligere at undersøge virkningen af forskellige intensive støttemetoder til forskellige grupper. Metoderne Intensive Case Management (ICM), Critical Time Intervention (CTI) og Assertive Community Treatment (ACT) bliver fremhævet som havende et potentiale til at blive implementeret og forankret yderligere i det kommunale velfærdssystem, men der mangler viden om deres virkning inden for forskellige udsatte grupper.
Rapporten består i en kvantitativ analyse, som er baseret på en kombination af registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen. Datasættet dækker over hele den voksne befolkning mellem 18 og 79 år, som er omfattet af undersøgelsens målgruppe. Ligeledes omfatter undersøgelsen forældrene til personerne i den yngre del af aldersgruppen, dvs. de i aldersgruppen mellem 18 og 39 år.