Socialt udsatte i udkantskommuner

Hvordan former tilværelsen sig for socialt udsatte, der vælger at bo i det såkaldte Udkantsdanmark? Og hvordan er forholdene for dem, der skal udføre socialt arbejde i disse kommuner? Det udforsker rapporten ”Social udsatte i udkantskommuner”.

Indhold

Denne rapport om udsatte i udkantskommuner betræder forholdsvis ukendt grund, idet socialt udsatte ofte forbindes med storbymiljøer, men flere og flere socialt udsatte flytter fra de store byer. Dette skyldes både de stigende boligpriser i storbyerne i relation til resten af Danmark, men også at en del socialt udsatte bosætter sig i udkantskommunerne i håbet om at kunne starte på en frisk og ændre deres livssituation til det bedre.

I rapporten bliver der peget på fordele og ulemper ved at udføre socialt arbejde i udkantskommunerne. Særligt omtales centralisering som et problem, der også byder på flere følgeudfordringer. Det kan blandt andet være de store afstande til praktiserende læger, speciallæger, misbrugsbehandling og væresteder og koncentrationen af sociale tilbud og servicetilbud i kommunernes hovedbyer. Til gengæld peger medarbejdere og frivillige på de små organisatoriske enheder som en positiv side af arbejdet med socialt udsatte i udkantskommunerne. Medarbejderne kender hinanden på tværs af afdelinger, hvilket medfører et godt samarbejde på tværs af instanser, hvor det sociale arbejde synes at være kendetegnet ved bestræbelser på at finde løsninger, der er gode for borgeren og praktiske for kommunen.