Stalking i Danmark
Hvad er stalking? Hvad er konsekvenserne heraf? Og hvilken støtte har stalkingramte mennesker behov for fra blandt andre socialpædagoger? Læs mere om fænomenet i Danmarks første undersøgelse af stalking.
Indhold
Dette er en undersøgelse af stalking i Danmark, foretaget af Statens Institut for Folkesundhed med støtte fra Justitsministeriets Forskningspulje. Rapporten redegør for de udsattes stalkingerfaringer, konsekvenserne heraf og deres behov for støtte.
Undersøgelsen er delt ind i en række afsnit, hvoraf følgende tre afsnit er et udpluk:
Forholdet mellem at erfare og håndtere stalking
Her skelner rapporten mellem intern håndtering af stalking, hvor den udsatte selv prøver at regulere sin adfærd og løse problemet, og den eksterne håndtering, hvor den udsatte søger hjælp og støtte hos andre. Det er her socialpædagoger, blandt andre faggrupper, kommer ind i billedet. For når stalkingramte søger ekstern støtte ved formelle institutioner, viser undersøgelsen, at det især er politi, kriminalforsorgen, diverse organisationer og krisecentre, de henvender sig til.
Afsnittet indeholder citater fra stalkingramte personer og deres forskellige oplevelser med at få eller ikke at kunne få hjælp.
Efterspurgt støtte
Dette afsnit redegør for de stalkingramtes behov for støtte. Et gennemgående tema er, at de udsatte har et behov for at blive taget alvorligt og for at blive mødt med anerkendelse, hvilket ikke altid er den realitet, de møder.
Anbefalinger
Undersøgelsen viser, at der er en uoverensstemmelse i opfattelsen af stalking. Undersøgelsen viser, at Mødrehjælpen, Offerrådgivningen og kvindekrisecentrene oplever stalking som værende et fænomen, der ses ved mennesker, der har været i et intimt forhold, for eksempel i forbindelse med partnervold. Derimod opfatter politiet og mandecentret stalking som noget, der forekommer mellem personer, der ikke tidligere har haft en intim relation. Derfor anbefaler rapporten, at der skal iværksættes en oplysningskampagne, der skal målrettes både civilsamfund og offentlige myndigheder.
Desuden anbefaler rapporten indførelse af screeningsværktøjer, inddragelse af information om stalking på relevante uddannelsesinstitutioner (som for eksempel politiskolen og pædagoguddannelsen) og at der iværksættes specialiserede rådgivnings- og behandlingstilbud, der henvender sig til stalkingsramte.
Metode
Resultaterne fra undersøgelsen er baseret på kvalitative interviews med stalkingramte mænd og kvinder samt ansatte og frivillige ved politiet, kvindekrisecentre, mandecentre, Offerrådgivningen, Mødrehjælpen og Dansk Anti-Stalking Forenings rådgivning.