Strengere straf – mindre ny kriminalitet? En undersøgelse af effekten af strafskærpelser

Hvis du har interesse for, eller beskæftiger dig med kriminalitetsforebyggelse, kan du med stort udbytte læse denne rapport for at blive klogere på sammenhængen mellem længere straffe og risikoen for tilbagefald til kriminalitet.

Indhold

I denne rapport kan du dykke ned i et studie lavet af Justitsministeriets Forskningskontor. Studiet stiller skarpt på effekten af fængselsstraf og særligt på straffens længde.

I rapportens første kapitel forklarer forfatteren, at der pt. er rigtig god mulighed for at undersøge sanktionens art og længde i en dansk sammenhæng. I Danmark blev der nemlig i år 2002 gennemført en række generelle strafskærpelser, især om straffens længde, men i få tilfælde også om straffens karakter. Af den grund opstår der naturligt en situation, som er eksperimentel, hvilket er særligt belejligt for forskningen.

Med dette studie er formålet at drage nytte af denne gunstige situation ved at undersøge, hvilken effekt disse strafskærpelser har haft. Spørgsmålet er, om den længere staf gør, at den enkelte lovovertræder afskrækkes fra at begå ny kriminalitet.

I undersøgelsen belyses følgende forskningsspørgsmål:

1. I hvilket omfang har domstolene ændret praksis som følge af de kriminalpolitiske ændringer?
2. Hvad er den individualpræventive effekt af øgede straflængder?
3. Hvad er den individualpræventive effekt af brug af fængselsstraf frem for ikke-frihedsberøvende sanktioner?
4. Hvilken inkapaciteringseffekt opnås som følge af strafskærpelserne?
5. Hvilke omkostninger indebærer strafskærpelserne i forhold til de eventuelle præventive gevinster, der er herved?

Rapporten er bygget op således, at kapitel 1 beskriver baggrunden og formålet med undersøgelsen. Dernæst redegør kapitel 2 for undersøgelsens teoretiske udgangspunkt. Kapitel 3 udgør rapportens beskrivende del, hvor udviklingen i straffens art og i straflængder før og efter en given lovændring belyses. Kapitel 4 beskriver undersøgelsens design og fremgangsmåde. Kapitel 5 analyserer straffelængde i forhold til de lovovertrædelser, hvor denne er øget. Kapitel 6 analyserer sanktionens art i forhold til de to lovovertrædelser, hvor denne er ændret. Kapitel 7 indeholder en opsamling og en diskussion.

Konklusion

Undersøgelsens hovedkonklusion er, at det ikke kan påvises, at de længere straffe for simpel vold, alvorligere vold, voldtægt og uagtsom manddrab i forbindelse med færdselsuheld har hverken en positiv eller negativ effekt på recidivrisikoen (risikoen for, at den enkelte falder tilbage til ny kriminalitet).  

Dette er målt ved ny kriminalitet op til to år efter den enkelte er løsladt fra fængsel. Det samme gælder i forhold til de to skærpelser af straffens art. Disse resultater er i overensstemmelse med store dele af den internationale forskning på området. Du kan læse en uddybning og diskussion af disse resultater i kapitel 7.

Metode

For at kunne undersøge, hvorvidt henholdsvis straflængden og straffens art har en selvstændig indflydelse på recidivrisikoen, er der konstrueret eksperimental- og kontrolgrupper, som er sammenlignelige på alle andre karakteristika end straffens længde eller sanktionens art alt efter, hvilken af de forskellige lovændringer, disse vedrører.

Der anvendes data om strafferetlige afgørelser fra Danmarks Statistik, der har oplysninger om domme siden 1980. I analyserne anvendes primært data for perioden 1990-2013.

Du kan læse en grundig gennemgang af undersøgelsen design, metode og data i kapitel 4.