Sundhedsprojektet - en udvidet gadeplansindsats
En evaluering og beskrivelse af den styrkede indsats for de ”hårdest belastede misbrugere” i Københavns Kommune.
Indhold
I 2001 iværksattes et projekt for at forbedre indsatsen for de mest marginaliserede og udstødte stofmisbrugere i Københavns Kommune.
Rapporten er en evaluering af den indsats, som udfoldede sig omkring tre gadeplansforanstaltninger:
- Kontaktstedet Mændenes Hjem
- Kontaktstedet Forchhammersvej
- Sundhedsprojektet
Begge kontaktsteder er finansieret af Københavns Kommune. Sundhedsprojektet var et 3-årigt forsøgsprojekt finansieret af satspuljemidler efter aftale med Socialministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Sundhedsprojektet og kontaktstederne har haft til formål at opsøge, motivere og henvise primært stofmisbrugere, der mere end forbigående opholder sig på gaden, til at modtage eksisterende tilbud i sundheds- og socialsektoren. Derudover er der i alle indsatserne lagt vægt på, at andre svært marginaliserede på gaden skal kunne rummes i indsatserne.
Den opsøgende indsats var koncentreret om væresteder, sygeplejeklinikker og natcaféer, hvor man i forvejen vidste, at målgruppen ville komme. Derudover blev målgruppen opsøgt ved, at medarbejderne gennemgik bestemte gaderum for potentielle burgere, eller bestemte brugere blev opsøgt efter henvendelse fra samarbejdspartnere.
I det motiverende arbejde har brugernes egne formuleringer af problemer og behov været i centrum for arbejdet. Konkret er der brugt mange forskellige metoder til at motivere brugerne. Det spænder lige fra langstrakt tillidsopbyggende arbejde til det, der gradvist munder ud i tilbud, over til tilbud om hjælp, hvor der i arbejdet har været sat klare rammer og grænser for kontaktens form og indhold.
I det henvisende arbejde anvendes både enkle henvisninger typisk til sagsbehandler og henvisninger, der er mere koordinerende og som inkluderer flere forskellige hjælpesystemer. Afgørende for valg af tilgang både i motivations- og henvisningsarbejdet er en vurdering af brugers mulighed for reelt at kunne motiveres samt modtage tilbud.
Derudover indeholder evalueringen en uddybende beskrivelse af sundhedsprojektet og indsatsernes formelle organisering, struktur, herunder samarbejdet med eksterne partnere samt de officielle målsætninger.
Målgruppen er beskrevet ud fra et kvantitativt og kvalitativt datagrundlag.
Konklusion
Indsatsen var (og er) karakteriseret ved en systematisk opsøgende indsats i forhold til målgruppen, hvor sundhedsfaglige tilbud er kombineret med en socialfaglig indsats.
Både den kvantitative og den kvalitative del af evalueringsundersøgelsen viser, at det er lykkedes medarbejderne at forholde sig bredt til brugernes misbrug og de helbredsmæssige og sociale problemer, samt at det i stort omfang er lykkedes at henvise brugerne i relevante foranstaltninger. Ligeledes viser undersøgelsen, at kombinationen af en sundheds- og socialfaglig indsats har haft afgørende betydning for arbejdet, idet denne tilgang til brugerne gør det lettere at motivere, henvise og fastholde brugerne i relevant social- og/eller sundhedsfaglig foranstaltning.
Rapporten konkluderer derfor, at indsatsen, der startede i 2001, er en klar styrkelse af det fremtidige arbejde overfor de hårdest belastede hjemløse misbrugere. Samtidig anbefaler evalueringsrapporten, at Sundhedsprojektet og kontaktstederne videreføres af kommunen og bliver en integreret del af det samlede tilbud til de hjemløse.
Metode
Kvantitative og kvalitative undersøgelser af målgruppens almene tilstand. Herunder selvvurdering (interview med brugerne) og udtrak fra registre.