Indhold

Du kan i denne rapport læse om, hvad der sker, når det normale sundhedsvæsen møder etniske minoritets patienter uden at inddrage patientens samlede situation og vilkår. Rapporten svarer på to spørgsmål:

1. Bidrager sygehuse til, at der opstår skjult ulighed i kvaliteten af behandling til etniske minoritetspatienter?
2. Giver det sundhedsfagligt mening at tale om Indvandrermedicin?

Rapporten består af to dele:

1. Den videnskabelige baggrund for at tale om Indvandrermedicin og de skjulte uligheder, der opstår i særligt sygehusvæsenet, belyst gennem studier af kommunikation, patientsikkerhed, diagnostiske udfordringer, sygelighed, dødelighed og læge-patient interaktion.
2. Fem års erfaringer fra Indvandrermedicinsk Klinik, Infektionsmedicinsk afdeling, Odense Universitetshospital 2008-2013. Den lægelige vinkel, sygepleje og patientkoordination samt socialrådgiverfunktionen.

Konklusion

Rapportens konklusion er, at læger og sygeplejersker yder forskelsbehandling både bevidst og mere ubevidst i deres valg af undersøgelser, behandlinger og efterkontroller, ligesom patientinformation enten ikke gives eller gives i et alt for kompliceret sprog. Der er desuden politiske, juridiske, organisatoriske og administrative rammer i sundhedsvæsenet, som direkte forhindrer ligebehandling, når der er sprogbarrierer. Det der går galt i konsultationsrummet hos lægen er, at der er alt for mange ukendte koder på begge sider af lægens bord. Patienten forstår ikke, hvad lægen spørger om eller hvorfor. Lægen finder ikke ud af, hvad patientens motiver og baggrund er. Resultatet er, som en patient sagde, at ”lægens spørgsmål hjælper mig ikke”. Sprogbarrierer er alvorlige og udgør en risiko for patientsikkerhed. Sprogbarrierer fører til diagnoseforsinkelser, medicinfejl, herunder på apoteker og i almen praksis og patienter får mere alvorlige bivirkninger og sværere komplikationer.

Den lige adgang til det danske sundhedsvæsen har ifølge rapportens forfatter medført en "demokratisk dovenskab" hos læger og sygeplejersker: Vi er her, men du må selv komme og selv finde rundt og hjem igen. Hyperspecialiseringen på moderne sygehuse har samtidig gjort det nemt at afvise en patient med mere end én sygdom eller et vagt symptom. Socialt udsatte patienter tabes i specialiseringen og bliver for syge til sygehus. Det anbefales derfor, at der oprettes én Indvandrermedicinsk referenceklinik i hver region, på universitetshospitalsniveau, som kan varetage kompetenceudvikling, dokumentere forskelsbehandling og foreslå forbedringer med henblik på mere hensigtsmæssige patientforløb og endelig være den kliniske specialafdeling for særligt komplicerede eller alvorlige sygdomsforløb.

Metode

Erfaringerne, der beskrives i denne rapport, er indsamlet blandt 700 patienter med invandrer-/flygtningebaggrund bosiddende i Region Syddanmark og i særdeleshed i bestemte dele af regionen.