Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Voksne
  3. Social udsathed

Ulighed i sundhed 2013

Uligheden i danskernes sundhed begynder allerede fra fødslen. Det fremgår af denne publikation fra Sundhedsministeriet.

Indhold

Hovedformålet med nærværende publikation har været at sætte fokus på uligheden i sundhed samt brugen og udbyttet af sundhedsydelser.

Publikationens 16 fokusområder giver ikke et fuldstændigt billede af ulighed i sundhed, men er udvalgt med det formål at give et indblik i uligheden inden for sundhedsadfærd, herunder kost, rygning, alkohol motion (KRAM-faktorer), forebyggende sundhedsydelser, behandlende sundhedsydelser samt resultater af behandlingen.

Konklusion

Publikationen viser, at der er social ulighed i alle sundhedsforhold, dvs. både sundshedsadfærd, brugen af forebyggende og behandlende sundhedsydelser og resultaterne af denne behandling.

F.eks. viser opgørelserne, at der er en systematisk sammenhæng mellem forældrenes uddannelseslængde og risikoen for, at et nyfødt barn bliver genindlagt efter udskrivning fra sygehuset. Ligesådan er der næsten 50 % risiko for, at børn af forældre uden eller med en kort uddannelse ikke kommer til en børneundersøgelse, når de fylder to år. Til sammenligning kommer 76 % af de jævnaldrene af forældre med en lang uddannelse til to års børneundersøgelse. Den samme tendens ses for børnevaccinationer.

Der er også en mindre andel, der modtager screening for livmoderhalskræft blandt kvinder med grundskole som højest fuldførte uddannelsesniveau end kvinder med en længere uddannelse.

I forhold til sundhedsadfærd viser opgørelserne en social ulighed i fordelingen af personer, der har et usundt kostmønster, ryger, har stillesiddende fritidsaktiviteter, lider af overvægt samt ofte er stressede/nervøse.

Metode

Den nationale sundhedsprofil 2010 og Forebyggelsesregisteret for 2005-2009 udgør datagrundlaget for analyserne i nærværende publikation.

Den nationale sundhedsprofil 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af den voksne befolknings sundhed og sygelighed gennemført i 2010. Undersøgelsen omfatter 298.550 tilfældigt udvalgte personer på 16 år eller derover med bopæl i Danmark.

Forebyggelsesregisteret er en samkørsel af fire nationale sundhedsregistre samt en række registre over befolkningens socioøkonomiske forhold, herunder register over befolkningens uddannelse og erhverv.

Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Årstal
2013
Udgiver
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Undersøgelser og evalueringer;

Ulighed i sundhed 2013

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2013
Forskning;

Sundhed og inklusion af indvandrere og etniske minoriteter i Danmark

MESU - Forskningscenter for Etnicitet, Migration og Sundhed, 40 sider 2016
Undersøgelser og evalueringer;

Sundhed blandt børn i Region Hovedstaden

Region Hovedstaden, 80 sider 2013
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank