Velkommen ind i varmen? En undersøgelse af Hovedstadens natvarmestuer/natcafeer

Kommunerne er gennem den sociale lovgivning forpligtet til at tilbyde alle danske borgere husly, og flere kommuner har, for at opfylde denne forpligtelse, etableret forskellige botilbud for hjemløse, de såkaldte natvarmestuer/natcafeer. I natvarmestuerne er alle mennesker i princippet velkomne til at træde direkte ind fra gaden og få gratis husly og basal hjælp. Dette speciale undersøger, hvordan natvarmestuerne fungerer og hvem der bruger dem.

Indhold

Dette speciale har til formål at undersøge, hvordan natvarmestuerne medvirker til at inkludere og ekskludere visse brugergrupper. En kortlægning foretaget af Lars Benjaminsen i 2009 viser nemlig, at omtrent ti % af alle hjemløse udelukkende sover på gaden og at et større antal af de hjemløse, der lever på gaden, kun bruger natvarmestuerne nogle af ugens dage. Specialet undrer sig således over, hvorfor de hjemløse vælger at sove under åben himmel eller i en trappeopgang i stedet for i natvarmestuerne.

Specialet er opdelt i 10 kapitler. Første kapitel indeholder indledning, problemafgrænsning og læsevejledning, mens det andet til fjerde kapitel definerer, hvad det vil sige at være hjemløs. Efter denne definition diskuteres det, hvem de potentielle brugere af natvarmestuerne er. Derudover ridses den historiske udvikling af natvarmestuerne op, og specialet definerer, hvad for en slags tilbud natvarmestuerne er. Sidst gennemgår specialet den eksisterende viden om natvarmestuerne. Femte kapitel belyser den anvendte teori, mens sjette kapitel beskriver de metodiske overvejelser og valg, som specialet har foretaget. Det syvende kapitel indeholder specialets analyse. Her analyseres natvarmestuernes organisatoriske forankring, og uddannelsesbaggrunden for personalet på natvarmestuerne diskuteres. Derudover undersøges det, hvordan natvarmestuernes personale karakteriserer brugerne samtidig med, at det undersøges, hvilke formelle og uformelle regler, der arbejdes efter, hvad natvarmestuerne ser som det primære mål med arbejdet, og hvilke arbejdsmetoder personalet anvender. Kapitel otte til ti diskuterer de problematiske forhold, der beskrives i analysen, hvorefter der konkluderes og perspektiveres.

Konklusion

Specialet viser, at da natvarmestuerne i praksis fungerer som semi-offentlige institutioner, er de underlagt lovkrav, som udelukker visse potentielle brugere. Således har både personer uden lovligt ophold i Danmark og unge under 18 år ikke forment adgang til natvarmestuerne. Natvarmestuerne bliver derved placeret i et dilemma, hvor de skal vælge imellem at overleve økonomisk, eller hvor de skal vælge at efterleve natvarmestuernes grundideal om at være en åben dør til gaden, hvor alle er velkomne. Idealet om, at alle er velkomne medfører dog, at miljøet på natvarmestuerne bliver hårdt og domineret af normerne fra misbrugsmiljøet på gaden. Dette afskærer potentielle brugere fra at benytte natvarmestuerne, hvis de ikke magter eller ønsker at håndtere den hårde tone og den medfølgende uro, som de mere kaotiske brugere skaber.

Personalet på natvarmestuerne karakteriserer brugerne som enten misbrugende og/eller psykisk syge, og personalet forventer altså, at brugerne udviser en bestemt afvigende adfærd. Specialet viser videre, at natvarmestuernes ønske om at ville hjælpe brugerne videre i deres liv, eksempelvis gennem forbedring af brugerens boligmæssige situation, kan placere personalet i dilemmaet mellem at møde brugerne, hvor de er, som de er, samtidig med at brugeren skal motiveres til at ønske forandring af det liv, brugeren lever. 

Dette dilemma med at møde brugeren, hvor denne er, bliver tydeligt i forhold til natvarmestuernes regler. For selvom personalet anerkender, at brugerne tager normer og adfærd med fra gademiljøet ind i natvarmestuerne, så opstiller personalet også krav og regler til brugernes adfærd. Regler og krav som gør, at brugeren skal påtage sig en markant anderledes rolle end den, de udlever i deres liv på gaden. Dette betyder, at de brugere, der er i stand til at påtage sig disse roller, hurtigt bliver hjulpet videre, hvorimod de ”tungere” brugere, der ikke kan efterleve rollerne, bliver hængende som brugere af natvarmestuerne. 

Specialet viser videre, at personalet i praksis bøjer flere af de officielle regler ved at have uofficielle fysiske ”uvidenheds-zoner” som fx toiletterne. ”Uvidenheds-zonerne” bevirker, at der kan forekomme skjult afvigende adfærd i natvarmestuerne, som personalet overser. Disse forhold er med til at inkludere flere af de mest socialt udsatte borgere, som stofmisbrugerne, men det kan også ende med at udgrænse andre potentielle brugere, der kunne have gavn af et natåbent tilbud, men som ikke kan magte den medfølgende uro. Specialet sætter således spørgsmålstegn ved, hvad natvarmestuerne kan gøre for at blive i stand til at inkludere de mennesker, som institutionen ikke kan rumme?

Metode

Specialets undersøgelse bygger på syv interview med ledere og medarbejdere på natvarmestuer og andet personale på institutionerne, der er tæt knyttet til arbejdet i natvarmestuerne.