Virksomheders sociale engagement

Siden 1998 er der udkommet årbøger, om i hvilket omfang virksomhederne gør en indsats for at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked og dermed bidrager til, at færre borgere ekskluderes fra arbejdsmarkedet. Denne rapport fremlægger resultaterne fra undersøgelsen i 2012.

Indhold

Hensigten med disse årbøger er at følge udviklingen af virksomheders sociale engagement – som i årbøgerne defineres som: ”(…) virksomhedernes konkrete handlinger, der medvirker til at forebygge og afhjælpe, at personer mister tilknytningen til arbejdsmarkedet”. I denne årbog er der, udover fokus på udviklingen i virksomheders sociale engagement og kendetegn ved de socialt engagerede virksomheder, også fokus på den nye fleksjobreform. I kapitel to gennemgås den kontekst, som virksomhederne har besvaret spørgeskemaerne i, fx hvordan økonomien i virksomheden er, og om der er vedtaget lovgivning, som kan have betydning for virksomhedernes indsatser. I kapitel tre ses der nærmere på udviklingen i virksomhedernes indsatser for forebyggelse og fastholdelse. Derefter er der i kapitel fire præsenteret udviklingen i virksomhedernes indsats for at ansætte personer med en svag eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. I kapitel fem analyseres hvilke karakteristika, de sociale engagerede virksomheder har. Herefter er der i kapitel seks en beskrivelse af virksomhedernes holdninger til det sociale engagement. Til sidst er der et kapitel, hvor der ses nærmere på virksomhedernes syn på den nye fleksjobreform.

Konklusion

Der er ikke sket den store udvikling i andelen af virksomheder, der har ansat mindst én person udefra på særlige vilkår siden 2010.
Godt en tredjedel af virksomhederne har mindst én person ansat med offentligt tilskud. To tredjedele af disse personer er ansat i et fleksjob.
Virksomhederne fastholder i stigende omfang medarbejdere, som har været langtidssyge både med og uden offentlig støtte. Det er især de små virksomheder, der fastholder medarbejdere uden offentlig støtte.
Der er en positiv sammenhæng mellem, om virksomheden er blevet kontaktet af et jobcenter, og om de har en person ansat med offentlig støtte. Dette indikerer, at det har betydning, om virksomhederne bliver kontaktet i forhold til at få personer med nedsat arbejdsevne tilknyttet arbejdsmarkedet. Samtidig viser undersøgelsen, at ”kun” 54 % af virksomhederne er blevet kontaktet af jobcentrene, hvilket er et fald i forhold til 2010, hvor andelen var på 57 %.
De små virksomheder gør en indsats, især i forhold til at fastholde egne medarbejdere, men dette sker uden særligt kendskab til de mulige offentlige støtteordninger og uden særlig bevågenhed fra jobcentrene. Under halvdelen (48 %) af de små private virksomheder er blevet kontaktet af jobcentrene.
Mellem en tredjedel og en fjerdedel af virksomhederne har i høj grad eller nogen grad forbehold over for ansættelse af personer med psykiske lidelser. Virksomhederne er især bekymrede for, om ansættelsen af en person med psykiske lidelser vil få betydning for arbejdets kvalitet.
Virksomhederne er positive over for at ansætte personer med nedsat arbejdsevne i få timer, hvilket er blevet muligt med den nye fleksjobreform fra 1. januar 2013. Til gengæld kender kun halvdelen af de offentlige og en tredjedel af de private virksomheder til aftalebaserede skånejob. Dette kan i værste fald føre til et fald i fastholdelse af personer med nedsat arbejdsevne. En anden utilsigtet virkning af reformen kan være, at de nye fleksjob på meget få timer kan gøre det vanskeligere for førtidspensionister at finde et løntilskudsjob, idet løntilskudsjob til førtidspensionister typisk også vil være på få timer.

Overordnet konkluderes det, at virksomheder indretter deres adfærd efter lovgivningen på området, men at de mangler kendskab til lovgivningen og dermed til de muligheder for støtte til virksomheder og personer, der findes. Det kniber altså for jobcentrene at leve op til informationsbehovet. Især angiver de små private virksomheder at blive overset af jobcentrene. Der er altså et uudnyttet potentiale for socialt engagement særligt hos de små virksomheder.

Metode

Undersøgelsen bygger på data fra en spørgeskemaundersøgelse til virksomheder, der primært er udført i fjerde kvartal af 2012. 3.449 virksomheder blev udtrukket i en stikprøve, 2.325 virksomheder besvarede spørgeskemaet. Dette giver en svarprocent på 67 %.