Indhold

Formålet med rapporten er at identificere, hvilke personer der har de højeste risici for at være økonomisk dårligt stillede i alderdommen. Dertil undersøger rapporten, hvilke konsekvenser det har for forbrug og levevilkår at være økonomisk dårligt stillet i alderdommen. Rapporten giver et indblik i de økonomisk dårligt stillede ældres levevilkår, herunder deres indkomstsammensætning og deres forbrug i forhold til andre grupper i samfundet.

Rapporten undersøger situationen for personer, der var 68 år eller ældre i 2000-2013. Det påpeges, at disse personer udgør en stor og voksende andel af befolkningen og at det derfor er centralt at undersøge deres økonomiske situation og levevilkår.

Den nærværende rapport er bygget op omkring følgende ti kapitler: 

1. Dette kapitel indeholder en introduktion til rapporten og en definition af SFI’s forståelse af ’økonomisk dårligt stillet’. Dertil opridses undersøgelsens overordnede resultater samt en kort samlet konklusion.
2. I dette kapitel gives der et overblik over det danske pensionssystem samt udviklingen af dette, som en baggrund for rapportens analyser.
3. Dette kapitel indeholder en gennemgang af undersøgelsens fire typer datakilder.
4. Dette kapitel indeholder en definition og afgrænsning af de økonomisk dårligt stillede ældre. Det forklares i dette kapitel, at forfatterne vil benytte sig af følgende to definitioner af økonomisk dårligt stillede: De personer, der lever op til kriterierne i Fattigdomskommissionens definition, kaldes ”gruppe A” og personer med en indkomst på under 60 % af medianindkomsten om året kaldes ”gruppe B”.
5. I dette kapitel analyseres det, hvordan antallet af økonomisk dårligt stillede ældre har udviklet sig i perioden 2000-2013.
6. Dette kapitel undersøger demografiske forskelle mellem gruppe A og gruppe B og alle 68+ årige samt udviklingen i disse forskelle i perioden mellem 2000-2013.
7. Dette kapitel undersøger, hvilken betydning faktorer som civilstatus, etnisk herkomst, tid i Danmark (brøkpension), uddannelsesniveau, tidlig tilknytning til arbejdsmarkedet samt køn har af betydning for sandsynligheden for at blive kategoriseret som økonomisk dårligt stillet som folkepensionist ved en multivariat regressionsmodel.
8. Dette kapitel indeholder beregninger af en række fattigdoms- og ulighedsindikatorer. Beregningerne illustreres ved hjælp af figurer.
9. I dette kapitel belyses det, i hvilken grad økonomisk dårligt stillede ældres forbrug afviger fra andre personers forbrug i samme alderskategori.
10. I dette afsnit analyseres de 68+ åriges egne vurderinger af deres levevilkår. 

Konklusion

Et uddrag af rapportens resultater:

• Væksten i opsparingsbaserede pensionsordninger, især arbejdsmarkedspensionerne, kan komme til at resultere i en mere markant polarisering blandt de ældre i fremtiden.
• Der er i særdeleshed én gruppe, som har en markant højere risiko for at være økonomisk dårligt stillet i alderdommen, og det er indvandrere fra ikke-vestlige lande, hvilket kan forklares med, at størstedelen af disse personer kun modtager brøkpension.
• Forskellene i forbrug og i pensionisternes egen vurdering af deres økonomiske situation mellem ældre med lave og ældre med høje indkomster indikerer, at de ældste med de laveste indkomster er i risiko for at opleve et reelt afsavn af basale, om end ikke livsnødvendige, goder.

Metode

Der anvendes i undersøgelsen fire typer datakilder: SFI’s Ældredatabase, Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse, Registerdata fra Danmarks Statistisks forskerordning samt diverse pensionsformuedata.