På vej mod best practice – familier med handicappede børn

Om opkvalificering og reorganisering af indsatsen over for familier med børn med funktionsnedsættelser

Indhold

Denne rapport indeholder resultaterne af en undersøgelse i Randers Kommune, der er gennemført med det formål at skaffe et billede af, hvordan indholdet og organiseringen af indsatsen i Handicaprådgivningen over for familier med børn med funktionsnedsættelser kan opkvalificeres.   

Undersøgelsen er baseret på et omfattende studie af familiernes tilfredshed med ydelserne og samarbejdet. Konkret har man med undersøgelsen ønsket at kortlægge, hvordan familier med børn med forskellige former for funktionsnedsættelser og i forskellige aldersklasser:

• Oplever den indsats, der ydes i dag.
• Oplever at indsatsen kan opkvalificeres.
• Oplever at indsatsen bør organiseres.

Det har desuden været et ønske at tilvejebringe et dækkende og evidensbaseret grundlag for Randers Kommunes overvejelser om, hvordan indsatsen over for familier med børn med funktionsnedsættelser kan opkvalificeres, samt hvordan indsatsen bør organiseres.

Konklusion

Undersøgelsen peger på en række forhold, der er væsentlige for familierne i deres kontakt med Handicaprådgivningen. Det har vist sig, at førstehåndindtrykket har stor betydning for det videre samarbejde, og at familierne foretrækker, at den første samtale med en rådgiver finder sted i familiens eget hjem.

I det videre forløb har en række faktorer indflydelse på mulighederne for at fastholde og videreudvikle et godt samarbejde:

• At familierne har en fast rådgiver
• At rådgiveren er let tilgængelig og hurtig til at besvare spørgsmål og ansøgninger
• At rådgivere har viden om de forskellige typer af handicap.
• At rådgivere deltager i møder på institutioner og i skoler
• Hurtig og proaktiv orientering om ydelsesmuligheder mv.
• Større fleksibilitet i ydelser til familierne
• Bedre koordinering mellem de forskellige parter, der er inde over den enkelte familie
• Lavere ventetid på plads på institution/skole.

Familierne oplever selv, at de vil kunne påtage sig en større rolle, såfremt de fik tilbudt en anden form for støtte. Det gælder især tilbud om aflastning, støtte til kost- og efterskoleophold samt større fleksibilitet i ydelserne.

Metode

Som led i dataindsamlingen er der anvendt profilskemaer. Profilskemaet er opbygget sådan, at der er udviklet og opstillet fire forskellige familieprofiler, som familierne først har forholdt sig til. Efterfølgende har hver familie besvaret yderligere et antal spørgsmål i relation til valget af den familieprofil, som bedst svarer til familiens oplevelser. 121 familier har besvaret profilskemaet svarende til en svarprocent på 84.

Der er desuden anvendt fokusgruppeinterviews med både familier og rådgivere.

Undersøgelsen er finansieret med tilskud fra Socialministeriets pulje: Kvalificering af indsatsen over for familier med handicappede børn (KIFA).