Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Børn og Unge
  3. Psykiatri

Autisme blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk - fakta eller en myte?

Der er en underrepræsentation af børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk med autisme spektrum forstyrrelser i modtagelsen af socialpædagogiske udviklings- og støttetilbud. Har etnicitet,religiøs og kulturel baggrund indflydelse på dette?

Indhold

Undersøgelsen er udarbejdet af Arash Skelberg, der er socialkonsulent i BOAS Mentor. BOAS Mentor er et socialpædagogisk tilbud om støtte i egen bolig til unge med autisme spektrum forstyrrelse og kormobide problemstillinger. Undersøgelsen blev iværksat på baggrund af en undren over, hvorfor der ikke var inskrevet unge med anden etnisk baggrund end dansk i BORAS Mentor. Undersøgelsen bygger på spørgsmålet om:

  • "Hvorvidt etnicitet, religiøs og kulturel baggrund kan have indflydelse på, om unge med anden etnisk baggrund end dansk med en autisme spektrum forstyrrelse og kormobiditet er repræsenteret i modtagelsen af socialpædagogiske udviklings- og støttetilbud."

I rapportens første kapitler beskrives kort fakta i forhold til:

  • Autisme
  • Nuancerne i forhold til mennesker med anden etnisk baggrund end dansk
  • Definitionen af begrebet kultur
  • Fakta fra Danmarks Statistik
  • Socioøkonomiske forhold
  • Etnicitet
  • Kulturens betydning i socialt arbejde

I rapportens sidste kapitler præsenteres undersøgelsens fremgangsmåde i forhold til indsamling og behandling af empiri, samt analyse af undersøgelens data. Til sidst fremhæves de væsentlige elementer i undersøgelsen og der drages konklusioner samt kommes med forslag til udviklingstiltag.

Konklusion

Der kan ikke drages konklusioner på baggrund af kategoriseringer af bestemte grupper af mennesker. Det er derfor nødvendigt at være opmærksom på problemstillingens kompleksitet og at de profesionelle besidder interkulturel viden og kompetence.

Nogle mulige forklaringer på underrepræsentationen af unge med anden etnisk baggrund end dansk med autisme spektrum forstyrrelser og kormobide problemstillinger i modtagelsen af socialpædagogiske udviklings- og støttetilbud kan bl.a. være:

  • Handicapsynet blandt folk med anden etnisk baggrund end dansk
  • Manglende viden om diagnoser, manglende erkendelse og forståelse af usynlige diagnoser
  • Manglende viden om systemet og eksisterende indsatser
  • Rummelighed i familien i forhold til at tage sig af barnet hjemme, da problemstillingen anses som et familieanliggende
  • Fagfolk kan misfortolke barnets/den unges afvigende adfærd som et resultat af opdragelse og kulturel baggrund

Austisme spektrum forstyrrelser hos børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk:

  • Al forskning peger på, at autisme spektrum forstyrrelser ikke er geografisk eller demografisk betinget
  • Der formodes alene i Danmark at være ca. 2.800 mennesker med anden etnisk baggrund end dansk og autisme spektrum forstyrrelser
  • I følge Danmarks Statistik forventes der en stigning i befolkningstallet blandt folk med anden etnisk baggrund end dansk, hvilket set i forhold til udbredelsen af autisme spektrum forstyrrelser hos denne befolkningsgruppe betyder, at der vil komme procentuel stigning i andelen af mennesker med anden etnisk baggrund end dansk med autisme spektrum forstyrrelse

Rapporten kommer med en række forslag til indsatser som fx:

  • At forbedre viden om diagnoserne blandt familier med anden etnisk baggrund end dansk via oplysningskampagner
  • Familierne informeres om deres barns autisme spektrum forstyrrelse og udviklingsmuligheder
  • Afsætning af midler til forskning på området

Metode

Undersøgelsen benytter sig af metodetriangulering, hvilket vil sige, at undersøgelsen kombinerer kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder. Empiri og data til viderebehandling er indsamlet ved hjælp af spørgeskemaer, som blev fulgt op af semistrukturerede kvalitative interviews.
Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • Arash Frank Skelberg
Årstal
2013
Udgiver
BOAS Mentor, 82 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Undersøgelser og evalueringer;

Autisme blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk - fakta eller en myte?

BOAS Mentor, 82 sider 2013
Undersøgelser og evalueringer;

Unge og dobbeltdiagnose - Rapport om nationale retningslinjer om udredning og behandling i Danmark

Center for Rusmiddelforskning 2023
Undersøgelser og evalueringer;

Børn med autisme og skolevægring

Socialstyrelsen, 34 sider 2016
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank