Projekt ADHD-rummelige klubber - Evalueringsrapport

Denne rapport indeholder evalueringen af Projekt ADHD-inkluderende klubber. Projektet handler om at udvikle metoder til inklusion af de unge og kompetenceudvikle personalet til at træne de unges sociale færdigheder.

Indhold

I denne rapport kan du læse evalueringen af Projekt ADHD-inkluderende klubbers to første faser. Da projektets oprindelige titel er blevet ændret til Projekt ADHD-inkluderende klubber, er det denne titel, der benyttes i rapporten. 

Projekts ADHD-inkluderende klubbers formål er dels at udvikle pædagogiske metoder til at støtte klubpersonalet i at skabe bedre rammer for, at de unge med ADHD kan indgå i klubbernes eksisterende fællesskaber. Og dels at kompetenceudvikle personalet til at træne de unges sociale færdigheder, så de unge får bedre mulighed for at indgå i fællesskaber. 

Denne rapport ser nærmere på, om projektet har nået de forventede mål. Rapporten er inddelt således, at ét kapitel ser nærmere på udviklingen hos de unge, mens et andet ser nærmere på udviklingen hos medarbejderne. Rapportens sidste kapitel indeholder en samlet konklusion.

Konklusion

• Alle medarbejdere i klubberne oplever, at de unge oftere indgår i klubbernes fællesskaber og er sammen med andre unge.
• Flere af de unge har fået nye venskaber og oplever selv, at de deltager mere i fællesskaberne.
• Et smileyskemasystem, som er blevet anvendt i projektet, viser, at de unge i gennemsnit kommer ½ dag mere om ugen i løbet af projektperioden.
• Nye venskaber, større fremmøde og deltagelse i fællesskaber ser ud til at have betydning for projektets målsætning om mindre isolation og ensomhed blandt de unge.
• Alle unge pånær én, som har deltaget i projektet, vil hellere være sammen med andre end være alene.
• Nye venskaber har stor betydning for de unges glæde ved at være i klub.
• De unge oplever at være blevet bedre til at undgå eller håndtere konflikter.
• Bedre relationer kan være et tegn på, at konfliktniveauet er reduceret. Der er dog en enkelt medarbejder, som ikke oplever, at konfliktniveauet er reduceret.
• Medarbejderne er i høj grad blevet inspireret af metodekataloget. Nogle af de konkrete redskaber, som fremhæves, er strukturelle og visuelle støttesystemer.
• Fælles front blandt medarbejderne opleves som en væsentlig faktor for, at lykkedes med projektets målsætninger. Det er desuden væsentligt med ledelsesopbakning og prioritering.
• Generelt føler medarbejderne sig bedre rustet til at arbejde med målgruppen.
• Medarbejderne peger på deltagelse i netværksmøder og metodekataloget som årsager til, at de har udviklet sig.
• Der er størst tilfredshed med projektet i de klubber, hvor projektet er blevet spredt fra projektdeltagerne til resten af klubben.
• Selve evalueringen har vist sig at have en betydning for projektet. De unge, som har udfyldt smileyskema med en medarbejder på sidelinjen, oplever tiden til fælles refleksion som betydningsfuld. De unge oplever desuden, at det har en effekt på dem at tænke over, hvad der gør dagen god og mindre god.

Metode

Evalueringen er baseret på kvantitative målinger af de deltagende unges udvikling ved hjælp af en humørskala, som de unge udfylder sammen med klubpersonalet ved afslutningen af hvert klubbesøg. 

Udover de kvantitative data er der blevet gennemført interviews med enkelte unge og klubmedarbejdere. Der indgår desuden præsentationer, drøftelser og deltagerevaluering fra det afsluttende netværksmøde.