Alle for én mod mobning - Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning i dagtilbud, grundskoler og på ungdomsuddannelser.
Denne nationale aktionsplan indeholder en række anbefalinger til forebyggelse og bekæmpelse af mobning både i dagtilbud, grundskolen og på ungdomsuddannelser. Det anbefales, at mobning bekæmpes og forebygges i fællesskab.
Indhold
Minister for børn, undervisning og ligestilling, Ellen Trane Nørby, har taget initiativ til udarbejdelsen af denne fælles aktionsplan for forebyggelse og bekæmpelse af mobning. Aktionsplanen er udarbejdet i samarbejde med Red Barnet, Børns Vilkår og Børnerådet.
Aktionsplanen sigter efter at:
- Alle børn og unge har ret til at være en del af positive, faglige og sociale læringsfællesskaber uden mobning
- Udbrede den nyeste viden om, at mobning er et gruppefænomen og synliggøre værktøjer til at forebygge og bekæmpe mobning både offline og online
- Engagere alle voksne omkring børn og unge samt kommunalforvaltninger, organisationer og stat til at tage ansvar for at forebygge og bekæmpe mobning
I rapporten kan du læse mere om:
- Hvad mobning er
- Digital mobning
- Mobning i foreningslivet
- Mobning - børn og unges problem, de voksnes ansvar
- Børns og unges rettigheder - når mobning har ramt
- Erfaringer fra Sverige og Norge
- Anbefalinger til forebyggelse og bekæmpelse af mobning både på et overordnet plan og i praksis herunder kommunalforvaltninger, organisationer og stat samt institutioner
Konklusion
Samlet set anbefales, at alle aktører har én indgangsvinkel til forebyggelse og bekæmpelse af mobning herunder et fællesskabsorienteret mobbesyn. Samtidig skal indsatserne spille sammen og afstemmes niveauerne imellem for at sikre en god og sammenhængende indsats. Du kan finde anbefalingerne til hvert af de forskellige niveauer i rapporten.