Bag om de faldende sigtelsesrater - Ungdomskriminalitet i udsatte boligområder 2000-2015
Fra 2000-2015 er ungdomskriminaliteten faldet markant. Alligevel er der stadig markant højere kriminalitet i de udsatte boligområder, end der er på landsplan. Netop dét fokuserer Center for Boligsocial Udvikling på i denne undersøgelse om ungdomskriminalitet.
Indhold
Følgende er de overordnede nedslag i undersøgelsen, som du kan fordybe dig i:
- Ungdomskriminalitetens udvikling
Her kan du danne dig et grafisk overblik over udviklingstrækkene.
- Kriminalitetstyper
Her kan du se, hvilke typer kriminalitet der opgøres, og hvor stor en andel hver type udgør ift. det samlede billede.
- Hvem er de sigtede unge?
Her kan du læse om hvilke risikofaktorer, der er forbundet med ungdomskriminalitet samt dykke ned i den demografiske fordeling.
- Engangs- og flergangssigtede
Her kan du læse om udviklingen af engangs- og flergangssigtede, både i de udsatte boligområder og på landsplan.
Konklusion
Følgende er et udpluk af undersøgelsen konklusioner:
- Ungdomskriminaliteten er 2,5 gange højere i udsatte boligområder.
- De 16-20 årige er den gruppe, der bliver sigtet hyppigst.
- 1/6 af de sigtede er piger.
- Der er sket en stigning i sigtelser vedrørende besiddelse af euforiserende stoffer.
- I 2015 er 58 pct. af de sigtede efterkommere af indvandrere i de udsatte boligområder.
- 23 pct. af de sigtede mellem 16-20 år er hverken i uddannelse eller arbejde.
- På baggrund af en række lignende undersøgelser vurderes det stadig, at forebyggende indsatser, der er helhedsorienterede og individuelle har størst effekt ift. at modvirke kriminalitet, særligt mht. unge under 18 år.
Metode
Undersøgelsen er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik med fokus på unge mellem 16 og 20 år i udsatte boligområder, dvs. en population på cirka 17.000 personer. 87 boligområder er inkluderet. Data fra denne statistik sammenlignes med et repræsentativt udsnit fra samme aldersgruppe på landsplan.