Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Børn og Unge
  3. Social udsathed

Baggrundsmateriale til Red Barnets konference 8/10 2013

Er udsatte børn nok ude i naturen? Hvad kan naturaktiviteter bruges til i forhold til udsatte børn? Hvilke barrierer er der i forhold til at engagere udsatte familier i arrangementer i naturen? I dette kompendium videreformidles den viden, man på nuværende tidspunkt har om emnet: natur og udsatte børn.

Indhold

Kompendiet er et baggrundsmateriale for Red Barnets konference ”Om Sociale indsatser i naturen for udsatte børn, unge og familier” i oktober 2013. Kompendiets ærinde er at fremhæve relevant forskning og indsatser, der fremover kan underbygge, at naturen kommer til at spille en større rolle i forbindelse med sociale indsatser. Udover indledning-, metode- og diskussionsafsnit rummer kompendiet fire hovedkapitler og underafsnit med hvert sit fokus på temaet om natur og udsatte børn:

Udsatte børn/udsatte familier

- Udsatte børn i skole og institution

- Udsatte børns fritidsliv

- Familiens betydning for ændringer i udsatte børns liv

- Familiens betydning eksemplificeret gennem udsatte børn og fysisk aktivitet


Udsatte børn/familier i naturen

- Kommer børn i naturen i dag?

- Om udsatte børns/familiers besøg af grønne områder i dagligdagen

- Børn med ikke vestlig etnisk baggrund

- Forældrenes vaner har stor betydning for børns præferencer for naturen


Positive forhold ved børns naturmøde

- Fysisk aktivitet

- Kropslig leg i naturen

- Naturens sundhedsmæssige betydning

- Overvægt og færdsel i grønne områder

- Barrierer for at udsatte børn/familier færdes i grønne områder

- Sociale relationer

- Udsatte børn og omverdenens kendskab

- Udsatte børn i børnehave og skole (læringsformer) 


The restorative environment – omgivelsernes betydning for et godt liv

- AAR –Aesthetic and Affective Responses

- ”The Attention Restoration Theory” (ART)

- Signifikante livserfaringer

- Opsamling af de tre teorier

Konklusion

I kompendiet konkluderes det, at menneskers livskvalitet forbedres, hvis de bor tæt på eller ofte er i grønne områder. Disse mennesker er mindre stressede, mere aktive og har generelt et sundere liv. Der er igangsat flere kampagner, der skal få den danske befolkning til at komme ud i det fri, men disse kampagner og initiativer rammer ikke de udsatte familier, men i stedet de ressourcestærke og i forvejen naturaktive familier. Forskning viser, at hvis udsatte børns udendørsaktiviteter skal styrkes, er det nødvendigt at inddrage hele familien og netværket omkring barnet. Generelle tiltag, så som Naturens dag, kan anvendes som ”social løftestang”, hvis der bliver igangsat særlige initiativer til at få udsatte familier til at deltage. Dette kan eksempelvis gøres ved, at pædagoger, lærere eller boligsociale medarbejdere kontakter de udsatte familier, direkte inviterer dem og hjælper med transportmuligheder m.m.

Metode

Kompendiet bygger på rapporter fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og DPU – Institut for Uddannelse og Pædagogik fra 2007-2013 omhandlende udsatte børn samt en vidensoversigt af Øjvind Kvello fra 2013. Hovedparten af disse undersøgelser er kvantitative, hvor der ud fra forskellige socioøkonomiske parametre kan trækkes data ud om aspekter ved familiers vaner i forhold til brugen af naturen.

Dokumentation og udviklingsarbejde
Forfatter
  • Niels Ejbye-Ernst
Årstal
2013
Udgiver
Red Barnet, 49 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Børns fysiske aktiviteter i skole og fritid – Er socialt udsatte børn fysiske inaktive og har det betydning for deres helbred og trivsel?

Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet 2008
Undersøgelser og evalueringer;

Ulighed i sundhed 2013

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2013
Forskning;

Sundhed og inklusion af indvandrere og etniske minoriteter i Danmark

MESU - Forskningscenter for Etnicitet, Migration og Sundhed, 40 sider 2016
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank