Indhold

En væsentlig del af U-turns behandlingsarbejde foregår i deres daggrupper. Daggrupperne er et socialt tilbud til unge under 18 år, som har et problemgivende forbrug af rusmidler, og som ikke har en meningsfuld hverdag. 

Denne rapport undersøger, hvor de første unge, der var indskrevet i daggrupperne i 2004, er henne i dag, og hvordan de selv vurderer betydningen af forløbet nu et par år efter, de stoppede. 

Denne rapport søger således at afdække følgende:

• Hvad er facts om de unges livssituation i dag? Hvordan er det gået de unge, siden de stoppede behandlingen i daggrupperne? Hvor er de unge henne i dag i forhold til skole, job, familieliv, rusmiddelforbrug og andre væsentlige livsforhold?
• Hvordan vurderer de unge selv forløbet i daggrupperne? Hvad har de lært/fået ud af forløbet? Har de selv oplevet U-turn som et vendepunkt for dem, og i givet fald hvorfor og hvordan? Hvad var godt/mindre godt? Hvilke gode råd har de unge til U-turn fremover?

Første del af rapporten beskriver de unges livsituation før og efter U-turn, mens anden del af rapporten ser på, hvordan de unge vurderer U-turn som tilbud.

Konklusion

Denne rapport konkluderer, at de unge, som har været en del af U-turn, og som har deltaget i denne undersøgelse, har taget nogle betydningsfulde skridt i den rigtige retning, og daggrupperne og U-turn har været en væsentlig del af denne udvikling. De unge har gennem forløbet i daggrupperne tilegnet sig nogle brugbare redskaber og har på flere planer fået, hvad de unge kalder et "selvtillidsboost". 

De unges livssituation er ligeledes på en række basale områder forbedret. Rusmiddelforbruget er for seks ud af syv unge nedsat. De unge begår tilsyneladende ikke megen kriminalitet mere, de har alle en tryg og nogenlunde stabil boligsituation, de fleste har tilsyneladende et nogenlunde rimeligt forhold til forældre og venner, og seks ud af syv er i gang med uddannelse eller arbejde. 

Overordnet konkluderer rapporten, at daggrupperne i U-turn bliver vurderet meget positivt af de unge. Rapporten ender dog stadigvæk med at argumentere for, at det er nødvendigt med stor tålmodighed og en bred vifte af tilbud til de unge samt at man må være indstillet på, at hjælpen til de unge skal være langsigtet.

Metode

Rapporten er baseret på interviews med de første unge, som gik i daggrupperne.