Helhedsorienteret indsats for udsatte familier – En analyse med udgangspunkt i erfaringer fra Furesø Kommune

Denne evaluering af en helhedsorienteres indsats for udsatte familier viser, at indsatsen især har været til gavn for børnene. Indsatsen har derimod ikke fået flere af forældrene i beskæftigelse, og det tværfaglige samarbejde har været udfordrende for kommunen.

Indhold

I denne rapport fra KORA – Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, kan du læse en evaluering af en helhedsorienteret indsats over for udsatte familier, som blev gennemført i Furesø Kommune i perioden 2014-2016. KORA har i perioden ydet processtøtte til indsatsen og evalueret denne.

I sommeren 2014 blev der i Furesø Kommune etableret et tværfagligt projektteam med navnet ”Familiens Fremtid”, som bestod af en projektleder, tre til fire familiekoordinatorer og en til to administrative medarbejdere. I forbindelse med indsatsen blev redskabet ’fælles familieplan’ dertil lavet.

Indsatsen omfattede i alt 23 familier, hvor én eller begge forældre i familien modtog offentlig forsørgelse, og hvor familien havde minimum én børnesag, eller der var underrettelse om én eller flere af familiens børn og unge.

Evalueringen har til formål at belyse, hvordan Furesø Kommune har udviklet og implementeret den helhedsorienterede indsats over for de udsatte familier. Der redegøres på den baggrund for virkningerne af indsatsen og for de fordele og ulemper, der har været ved kommunens måde at implementere indsatsen på.

Furesø Kommune og KORA fik bevilget midler til projektet af Beskæftigelsesministeriet og Social- og Indenrigsministeriet fra sommeren 2014 og frem til udgangen af 2016.

Konklusion

Det fremgår af rapporten, at det ikke har været muligt at lave en egentlig effektmåling af indsatsen, da der har været for få familier inkluderet i denne, og da det ikke har været muligt at etablere tilstrækkeligt præcise kontrolgrupper. Men ved at sætte udviklingen for indsatsgruppen i perspektiv til andre familier i Furesø Kommune og en tilsvarende kommune, der ligesom indsatsfamilierne både består af børn med en social sag og voksne med offentlig forsørgelse, har det været muligt at dokumentere nogle umiddelbare virkninger af indsatsen.

Evalueringen viser bl.a., at:

Udgifterne er steget forholdsmæssigt mere for familierne, der har modtaget en helhedsorienteret indsats, end for gruppen, der sammenlignes med.
Der ikke umiddelbart kan spores nogen positiv udvikling på arbejdsmarkedstilknytningen blandt forældrene i Familiens Fremtid.
Der kan ses et fald hovedsageligt i kontanthjælpsforsørgelse for familierne i Familiens Fremtid, men dette fald følger udviklingen for begge kontrolgrupper.
Der ikke er noget, der tyder på, at indsatsen har skabt en tættere kontakt mellem familierne og Jobcenteret. Til gengæld ses en stigning i aktiveringsgraden blandt de ledige voksne fra 22 % i starten af 2014 til knap 40 % i 2016.
Der ses et noget kraftigere fald i antallet af sager vedrørende børnefaglige undersøgelser for børnene i Familiens Fremtid end for kontrolgruppen.
Udviklingen for de voksne i familierne i de selvvurderede mål for livskvalitet har udviklet sig svagt positivt i projektperioden. Derudover ses en tendens til, at flere voksne har oplevet en positiv udvikling i forhold til oplevelsen af sociale problemer, håndteringen af praktiske opgaver i hjemmet og deres oplevelse af egen sundhed.

Der er med projektet ikke opnået kortsigtede effektivitetsgevinster for familierne. Der er dog opnået nogle konkrete resultater, navnlig i forhold til børnene, hvor der ses en faldende tendens i emotionelle vanskeligheder og hyperaktiv uopmærksomhed og en positiv udvikling i fritidsforhold og venskaber.

Metode

Der er i forbindelse med evalueringen foretaget interview med borgere, medarbejdere i kommunen, medarbejdere fra Familiens Fremtid samt ledere i kommunen og Familiens Fremtid. Dertil er der gennemført en række observationer. De kvalitative analyser i rapporten er baseret på en række forskellige datakilder.