Redskaber målrettet skoleområdet - Systematisk kortlægning af kriminalitetstruede børn og unge
Hvordan kan kriminalitet blandt unge forebygges i skole-regi? I dette hæfte kan du finde to redskaber, der har fokus på at styrke skolernes systematiske og tidlige forebyggelse.
Indhold
Publikationen indeholder redskaber målrettet det forebyggende arbejde i skole-regi, som kan anvendes til at styrke en systematisk kortlægning af kriminalitetstruede børn og unge. Der sættes i dette hæfte fokus på, hvordan skolerne kan arbejde kriminalpræventivt ved en tidlig forebyggende indsats og en styrkelse af de unges sociale integration.
I hæftet finder du:
- En kort introduktion til risikofaktorer og beskyttende faktorer
- En beskrivelse af de to redskaber Bekymringsprofil og Skolefraværsprofil
- Anbefalinger til, hvordan redskaberne kan anvendes og hvilke overvejelser, du kan gøre, hvis du gerne vil bruge dem på din skole og/eller i jeres kommune.
Redskaberne kan anvendes til ikke blot at spotte tegn på kriminalitet men også til at identificere mistrivsel generelt.
Hæftet henvender sig især til beslutningstagere såsom skoleledere og ledere i forvaltningen inden for skoleområdet. Envidere kan hæftet bruges som inspiration til blandt andet socialpædagogers indsats for at mindske kriminalitet blandt udsatte unge.