Evaluering af IBG-Platformen
Her finder du resultaterne fra en evaluering af IBG-Platformen ud fra personalet på bo- og dagtilbuds erfaringer og besvarelser.
Indhold
Dette er en evaluering af Den Interaktive Brugerguide (IBG), der en platform, udviklet til brug på botilbud, både for borgere og personale. Platformen er udviklet med henblik på at effektivisere arbejdet på botilbuddene i forhold til hvor meget tid personalet bruger på forskellige arbejdsopgaver. Desuden er en vigtig del af platformen, at det er let at dele informationer med hinanden, hvilket også er et tidsbesparende værktøj.
Evalueringen har til formål at undersøge, hvilken værdi ledelse og medarbejdere oplever af IBG i forhold til kvalitet, effektivisering og selvhjulpenhed hos borgerne. Platformen er udviklet til brug på botilbud. Alligevel viser evalueringen, at der på dagtilbud er en højere tilfredshed med platformen end på botilbud.
I evalueringen kan du finde en oversigt over de spørgsmål, der indgik i spørgeskemaundersøgelsen, samt grafer, der viser gennemsnitsværdierne for de besvarelser, respondenterne har afgivet.
Konklusion
Evalueringen viser, at IBG-Platformens potentiale udnyttes bedst af dem, der har arbejdet med platformen i længere tid i forhold til de tilbud, hvor platformen er blevet implementeret for nyligt.
I forhold til platformens effektiviseringspotentiale konkluderer evalueringen, at platformen har et effektiviseringspotentiale på en række arbejdsgange, specielt i form af tidsbesparelser.
Alt i alt viser evalueringen, at det oplevede udbytte af IBG er positivt eller meget positivt, at der opleves konkrete tidsbesparelser samt at der findes en øget motivation for anvendelse af moderne teknologi generelt.
Metode
Evalueringen er lavet på baggrund af spørgeskemabesvarelser fra 172 respondenter fordelt på tilbud i 11 kommuner, 2 regioner samt en erhvervsdrivende fond. 13 % af respondenterne er ledere på tilbuddene, mens 87 % er medarbejdere.