Borgerstyret Personlig Assistance – Baseline-analyse

I denne rapport kan du læse en evaluering af den danske BPA-ordning et år efter, at den blev indført.

Indhold

Den 1. januar 2009 blev den tidligere hjælperordning ændret til Borgerstyret Personlig Assistance, de såkaldte BPA-ordninger. Formålet med de nye regler er at sætte borgeren i fokus, herunder:

Mere fleksibilitet i ordningen
Større mulighed for selvbestemmelse
Fokus på borgerens ønsker og behov
Mulighed for fastholdelse eller opbygning af et selvstændigt liv.

I nærværende rapport evalueres den nye BPA-ordning. Formålet med evalueringen er:

At evaluere en række af de initiativer, der er iværksat i forbindelse med ændringen af Serviceloven.
At undersøge hvad lovændringen har betydet for modtageren (borgeren), for sagsbehandlere/fra et kommunalt perspektiv og i forhold til at sikre bedre løn- og ansættelsesvilkår for hjælperne og dermed sikre højere grad af fastholdelse og lettere rekruttering i den enkelte ordning.

I kapitel to beskrives kommunernes organisering i forhold til BPA-ordningerne, herunder hvor sagsbehandlingen af BPA-ordningerne er placeret i den kommunale organisation og i forlængelse af dette bl.a. organisationens størrelse og personalemæssige sammensætning. I kapitel tre bliver arbejdsgangen gennemgået mere detaljeret, hvorefter kapitel fire danner rammen om en nærmere beskrivelse af beregningen og udmålingen af hjælpen. Efterfølgende beskrives i kapitel fem brugernes oplevelse af ordningerne i dag og forventninger til BPA-ordningerne. Tilsvarende beskrivelse foretages herefter af hjælpernes opfattelser i kapitel seks. Kapitel syv indeholder en sammenfatning af de opstillede effektindikatorer og sammenfatter generelt baseline-analysen.

I forhold til indføring og evaluering af BPA-ordningen findes der fire rapporter. I rapporten ”Brugerstyret Personlig Assistance – Erfaringsindsamling om personlig hjælp til mennesker med handicap i Norge og Sverige” kan du læse om vidensindsamlingen, som lå til grund for dannelsen af en dansk BPA-ordning. Efterfølgende er denne analyse udgivet. I 2011 udkom ”Borgerstyret Personlig Assistance - Statusnotat”, som indeholder en status for implementeringen af BPA-ordningerne, hvor der er sat fokus på centrale områder, og der sammenlignes med denne baseline-analyse. I 2012 udkom den afsluttende evalueringsrapport omkring BPA-ordningen under navnet ”Borgerstyret Personlig Assistance – Afsluttende evalueringsrapport”.

Konklusion

Analysen er lavet et år efter de nye reglers ikrafttræden. Generelt præger det dog billedet, at reglerne endnu ikke er fuldt ud implementeret i kommunerne. Både kommuner og borgere har således forholdt sig afventende i forhold til, hvordan de nye regler skal implementeres i praksis. Mange kommuner har afventet bekendtgørelsen og vejledningen, der blev offentliggjort henholdsvis den 28. oktober 2009 og 10. november 2009. Flere af de seks kommuner, der indgår i analysen, har derfor kun i begrænset omfang behandlet en ansøgning om BPA-ordning efter de nye regler. Derudover er konklusionen, at kommunerne generelt stadig er i gang med at finde ud af, hvordan rådgivningen skal organiseres, hvordan gennemgang af sagerne skal gennemføres, hvordan taksterne skal opgøres m.m. Derfor er de konkrete erfaringer sparsomme. De største udfordringer med at implementere de nye regler om BPA har ifølge kommunerne været:

Beregning af det kontante tilskud til løn, herunder anvendelse af overenskomster.
Fastsættelse af en administrationstakst.

I forbindelse med analysen er der gennemført en række fokusgrupper med modtagere af BPA-ordningerne. De adspurgte modtagere giver generelt udtryk for, at de oplever ordningen som fleksibel med mulighed for, at de kan deltage i de aktiviteter, som de ønsker. Der er i øjeblikket kun få konkrete erfaringer med overdragelse af arbejdsgiveransvaret, og flere af modtagerne giver udtryk for, at de oplever, at de i forvejen gennem kommunen får en god service, og at det at have ansvaret selv giver dem indflydelse på eget liv.

Flere af de interviewede hjælpere, som har været ansat før lovændringen, nævner, at de oplever forbedrede vilkår fx i forbindelse med pension. Stort set alle efterlyser dog bedre lønvilkår. Kun få af hjælperne har deltaget i en medarbejderudviklingssamtale, ligesom det er de færreste, som har fået foretaget en arbejdspladsvurdering. Derudover efterspørger mange af hjælperne kompetenceudvikling fx i forbindelse med løfteteknik og kommunikation.

Samlet set beskriver både borgere og hjælpere, at BPA-ordningen ikke kan sammenlignes med en ”normal” arbejdsplads, og at relationen mellem arbejdsgiver og den ansatte af og til kan være vanskelig at håndtere. Hjælperne efterlyser i den forbindelse en neutral tredje part, som kan hjælpe med at løse konflikter eller en tættere opfølgning fra kommunen på hjælpernes situation.

Metode

Evalueringen bygger på interview med fokusgrupper i udvalgte kommuner, sagsgennemgang af udvalgte borgersager, materialegennemgang af redskaber, skabeloner, vejledninger og håndbøger fra kommunerne.