Enkeltmandsprojektet - Fokus på mennesket bag de store udgifter. Landsbyen Sølund 1999-2010

En undersøgelse af effekterne af enkeltmandsprojektet - et tilbud til borgere med særlige behov, som ikke kan rummes i et almindeligt botilbud.

Indhold

Denne rapport indeholder en undersøgelse af effekten af særforanstaltningen ”Enkeltmandsprojektet i Landsbyen Sølund” i Skanderborg, som er et af de ældste projekter af sin art i Danmark. Enkeltmandsprojektet retter sig mod mennesker med vidtgående fysisk og psykisk udviklingshæmning, som, på grund af særlige forhold, ikke kan rummes i et almindeligt botilbud til målgruppen.

Enkeltmandsprojektet blev oprettet i midlertidige lokaler til én person deraf navnet ”enkeltmandsprojektet”. Det viste sig snart, at behovet var stort og enkeltmandsprojektet voksede til et flermandsprojekt. Da projektet blev oprettet i 1999 var målet at etablere et midlertidigt ophold for og med henblik på udredning af borgere, som var tidligt følelsesmæssigt skadede, der havde symptomer, der tydede på bagvedliggende sindslidelser, var udviklingshæmmede, var utrygge, og havde et begrænset verbalt sprog. Ideen var, at de over en periode på 2-3 år skulle udredes, stabiliseres og derpå hjemsendes til eget amt/kommune, men tiden har vist, at dette ikke var en realiserbar løsning.

Formålet med denne rapport er at dokumentere og dermed synliggøre de sammenhænge, der eksisterer mellem den pædagogiske indsats for mennesker med udviklingshæmning, som af forskellige årsager bliver placeret i et enkeltmandsprojekt, og de økonomiske omkostninger, der er forbundet hermed. Såvel ledelses- som medarbejderniveauet har betydning for den pædagogiske indsats, hvorfor ledelsens holdninger og initiativer i forhold til såvel beboere som medarbejdere for at sikre en optimal pædagogisk praksis afdækkes. På medarbejderniveau har det vist sig, at deres tilfredshed med arbejdspladsen har stor betydning for stabiliteten i enkeltmandsprojekter og dermed for den pædagogiske indsats, hvorfor dette undersøges for enkeltmandsprojektet.

Konklusion

Undersøgelsen viser, at det pædagogiske arbejde er baseret på et humanistisk menneskesyn, der primært knytter an til en relationsorienteret pædagogik, hvor samværet og oplevelserne af at have betydning i forhold til et andet menneske forstås som den vigtigste faktor for al udvikling og motivation. Der arbejdes således efter en individuelt tilpasset tilgang, som i praksis kommer til udtryk ved, at personalet har en positiv og forventningsfuld tilgang til den enkelte beboer.

De borgere, der har været ”igennem” enkeltmandsprojektet, har opfyldt kriterierne for at bo i projektet, men flere har efter udredning i mange tilfælde vist sig at have det så dårligt, at de ikke har kunnet sendes tilbage til det oprindelige tilbud. Andre borgere er efter udredningen blevet stabiliseret og efterfølgende kunne sendes tilbage eller videre til et alment botilbud.

Arbejdsmiljøet i Enkeltmandsprojektet vurderes som godt, og det afgørende for personalet i denne sammenhæng er, hvorvidt en beboer har det godt eller dårligt. Volden kommer til udtryk, når en beboer har det dårligt, og selvom volden ikke accepteres, anerkender ledelsen volden som et vilkår, som det med pædagogiske metoder skal forsøges undgået. Det understøttes endvidere af de fysiske rammer, som indrettes med medarbejdernes sikkerhed for øje. Voldsstatistikken og magtindberetningerne taler sit tydelige sprog om, at den pædagogiske indsats i enkeltmandsprojektet virker. Resultaterne giver sig også udslag i økonomien, hvor omkostningsniveauet er stabilt eller reduceret.

Metode

Undersøgelsen af Landsbyen Sølund strækker sig over en 11 års periode fra 1999 til 2010. I rapporten gengives generelle data for enkeltmandsprojektet. De generelle data stammer fra den personprofil, der er tegnet af beboerne i undersøgelsen, som har været indskrevet på enkeltmandsprojektet. Disse data dækker over køn, alder, og etnisk baggrund, hvornår borgeren er indskrevet, samt hvor længe. Derudover er der for hver beboer lavet en omkostningsoversigt fra indskrivningsdatoen til 2010 eller udskrivningstidspunktet. Endvidere er der for to beboere gennemført et interview med lederen i enkeltmandsprojektet med henblik på at få synliggjort den pædagogiske indsats og resultaterne heraf over tid.

De økonomiske omkostninger, data for medarbejdertilfredshed samt medarbejdergennemstrømning udgør de hårde objektive data, og kan let kvantificeres, hvorimod den pædagogiske indsats er bløde subjektive data, der hviler på pædagogiske og menneskelige vurderinger. De bløde data bygger på interview, som underbygges af en række hårde data, hvorved validiteten af de bløde data øges. De hårde data er dels hentet fra de økonomiske budgetter, regnskaber og diverse opgørelser fx over magtanvendelser dels andre data gemt i diverse arkiver. Udover de personrelaterede data for de indskrevne beboere, er der via tematiserede interviews med ledelsen i enkeltmandsprojektet indsamlet information om de ledelsesmæssige overvejelser og initiativer.