Afsavn og indkomst - Afsavn i et fattigdomsperspektiv

En rapport om fattigdom i dagens Danmark og forholdet mellem afsavn og indkomst.

Indhold

Rapporten behandler forholdet mellem afsavn og indkomst, særligt med det formål at belyse omfanget af afsavn blandt familier med de laveste indkomster. Den danske fattigdomsdebat har ofte taget afsæt i et indkomstmål, men de senere år er der kommet et øget fokus på betydningen af afsavn i forbindelse med fattigdom. Formålet med rapporten er ikke at foretage en opgørelse af fattige i Danmark, men at belyse sammenhængen mellem indkomst og afsavn, og hvilke konsekvenser det har at have en lav indkomst. Rapporten behandler data indsamlet i 2009 i forbindelse med en tidligere undersøgelse af at have de laveste ydelser som indtægtsgrundlag.

Konklusion

Undersøgelsen viser, at der er en sammenhæng mellem indkomst og afsavn på den måde, at jo mindre indkomster familierne har, jo større er omfanget af afsavn. Sammenhængen kommer tydeligst til udtryk, når man ser på rådighedsbeløb i forhold til afsavn på den måde, at antallet af afsavn er stigende, jo mindre familiernes rådighedsbeløb er. Undersøgelsen opererer med 18 indikatorer for afsavn og for stort set alle de enkelte indikatorer, er der tale om en sammenhæng mellem omfanget af afsavn og størrelsen af familiernes rådighedsbeløb. For en række afsavn er der desuden tale om, at omfanget af det enkelte afsavn er markant større blandt familier med de laveste rådighedsbeløb. Der er imidlertid forskel på omfanget af afsavn, og hvad det er for afsavn den enkelte familie har. Fattige familier er ikke ens. Deres livsstil og behov er forskellige, og konsekvenserne for familierne af deres manglende ressourcer er forskellige. De oplever forskellige afsavn, som hænger sammen med deres fattigdomssituation og deres sociale og sundhedsmæssige situation. På den baggrund kan det være betænkeligt at anvende afsavn som metode til afgrænsning af fattigdom. Afsavn er dækkende for en række konsekvenser af manglende ressourcer, men er ikke nødvendigvis dækkende for de forskellige behov, som afspejler de fattiges situation. Dertil er afsavnene også for upræcise i forhold til at kunne skelne mellem afsavn, som er mere alvorlige end andre.

At belyse familiernes afsavn har den styrke, at det siger noget om konsekvenserne af at være fattig. Afsavnene er helt klart koncentreret omkring familier med meget lave indkomster og giver derfor et væsentlig bidrag til at belyse konsekvenserne af at have lave indkomster. På den måde kan direkte opgørelser, der belyser familiernes afsavn, være et vigtigt supplement til en belysning af fattigdomsproblematikken.

 

Metode

Undersøgelsen af sammenhængen mellem indkomst og afsavn er baseret på data indsamlet til forskningsprojektet "Konsekvenser af at have de laveste ydelser som forsørgelsesgrundlag". Dette datamateriale er velegnet til at se på sammenhænge mellem indkomst og afsavn, fordi materialet har en overrepræsentation af familier med lave indkomster. Materialet er indsamlet i begyndelsen af 2009 og udgør således datamaterialet i denne undersøgelse. Rapporten opererer med tre indkomstbegreber, henholdsvis:

1. Disponibel indkomst som er den samlede indkomst minus skat. 
2. Disponibel indkomst minus boligudgifter.
3. Rådighedsbeløb, som er den disponible indkomst minus faste udgifter. 

 Undersøgelsen belyser afsavn i forhold til hver af de tre indkomstbegreber og opererer med 18 indikatorer for afsavn.